Hedebovej 22, Heden, 5750 Ringe

Attraktivt renoveringsprojekt i skønne omgivelser

I et roligt landsbymiljø venter den ideelle ejendom for førstegangskøberne, den lille familie eller jer, der drømmer om at sætte jeres eget præg og ikke er bange for at tage fat. 146 m2 bolig i to plan og en hyggelig have fuld af muligheder på 840 m2 står på højkant. Det er derfor nu, I skal slå til for at overtage et hjem med sjæl og charme, som I kan kaste jeres kærlighed på og give nyt liv.

En entré byder velkommen indenfor til husets stueplan, hvor man straks fornemmer, at der er tale om en ældre bolig med stemningsfulde træk: Se bare de synlige bjælker foroven. Indgangspartiet åbner direkte op mod et rustikt køkken, der passer perfekt til den landlige stil, og køkkenet indrammes af en rummelig vinkelstue, som mod vest forlænges af en terrasse. I skal blot stille dobbeltdøren på vid gab for at lade ude og inde smelte sammen.

På den modsatte side af entréen finder I et bryggers med afsæt til et badeværelse, et værelse og flere mulighedsrige, disponible rum, og det ene er tilmed forbundet med garagen. Tilbage i entréen har I også et gæstetoilet for enden, ligesom en trappe leder op til førstesalen, hvor et gangareal med skabsplads giver adgang til tre værelser.

Ved ankomst modtages I af en garage og carport, og i udhuset finder I god plads til opbevaring. Herfra går turen videre om til den hyggelige og indbydende have. Et væld af små kroge gemmer sig blandt grønne omgivelser og høje træer, mens terrassearealer med og uden overdække inviterer til afslapning i både sol og skygge.

Ejendommen sælges for 575.000 kroner, hvilket afspejler kvaliteten, og prisen taget i betragtning er huset pænt og velholdt. Det trænger blot til en renovering og et løft, der bringer boligen ind i det 21. århundrede, samtidig med at I kan bevare en del af den oprindelige charme, hvis I ønsker det. Har I mod på en renovering, kan I altså få rigtig meget for pengene.

Samtidig får I opfyldt ønsket om et godt naboskab i landlige, naturskønne rammer. Der er dog ikke andet end få kilometer til alle hverdagens gøremål som skoler, børnepasning og indkøbsmuligheder i blandt andet Ringe. Og skal I ind mod Odense C, tager turen mindre end en halv time i bil.

Kan I levende forestille jer, hvor skønt et hjem, I kan skabe her? Ring til Peter på 42 685 616, og oplev det hele med egne øjne på en fremvisning.

Hvor meget kan du købe bolig for?
Prøv vores boligkøbsberegner

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'