Rugmarksvej 7, 8462 Harlev J
Masser af lys og plads i attraktive Harlev
I står måske og kigger på jeres to små værelser på anden sal og tænker, at tiden er løbet fra jer, og pladsen er blevet for trang. Eller måske drømmer I bare om roligere omgivelser, der kan danne ramme om et langt og trygt familieliv. Uanset hvad, så kan rykket fra storbyen føles som et stort skridt, men så er det godt, at Harlev kun ligger 20 minutters kørsel fra centrum af Smilets By. Om I kommer fra 50 eller 250 kvadratmeter, så får I masser af plads her. Huset byder nemlig på intet mindre end 300 brugbare etagemeter fordelt mellem en flot underetage i niveau med terrænet samt en veldisponeret overetage med et fantastisk lysindfald fra syd. I en stor entré placeret i underetagen bydes I velkommen med manér, for lyset brager også ind ad de store vinduer her. Resten af etagens kvadratmeter fordeler sig ud på tre store værelser, hvor ét let kan indrettes med walk-in i det tilstødende disponible rum, ligesom der både er badeværelse og bryggers hernede. Følger I trappen op, finder I et stort opholdsrum i åben forbindelse til køkkenet – måske et fremtidigt køkken-alrum? Og desuden får I endnu mere plads at samles på i den store dagligstue og dertilhørende udestue, der med skrånende vinduer giver en helt unik udsigt til åben himmel. En værelsesafdeling med badeværelse og yderligere tre værelser lokaliseres i overetagens anden ende, og dermed fuldendes et hus, der kan rumme selv den store familie med dine-mine-og-vores børn. Selve grunden har også en attraktiv størrelse med masser af plads til, at børnene kan spille bold, lave vandkamp eller bygge snemand. Desuden er haven dejligt privat, da den ligger nedsænket i landskabet og indhegnes af velopvokset beplantning. Orienteringen mod syd udgør også en klar fordel, for soltimerne er derfor mange, og dem kan I allerbedst nyde på terrassemiljøet, der flankerer begge husets etager. Ligesom resten af forholdene sidder beliggenheden lige i skabet. I kommer nemlig til at bo i Harlev med gå- og cykelafstand til børnenes skole, gode pasningsordninger, forskellige fritidsaktiviteter og daglige indkøb. Sidst, men ikke mindst, gør den korte afstand til Aarhus livet nemt for både pendleren og byentusiasten, mens naturelskeren er endnu kortere fra skov og rekreative områder. Et hus og en beliggenhed, der møder alle familiens behov.
Kontakt os
-
Mads Edvard Nielsen
- Indehaver, Finansøkonom
- E: mads@minbolighandel.dk
- T: 86101199
- M: 30129327
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
