Klingade 11, Avnbøl, 6400 Sønderborg
RENOVERINGSMODEN EJENDOM MED MANGE MULIGHEDER!
EJENDOMMEN:
Renoveringsmoden og herskabelig ejendom beliggende på 6.700 kvm jord. Har I hænderne skruet godt på, og er I på udkig efter en spændende ejendom, hvor I kan sætte jeres helt eget præg? Endda med mulighed for mere jord end det udbudte? Så læs endelig videre! Ejendommen, som er fra 1893 har mange smukke detaljer og higer efter nye ejere, som kan se potentialet og som ikke er bleg for, at ligge tid og kræfter i deres kommende hjem. Skrandisgaard er nemlig en helt unik ejendom og mulighed, men det kræver, at man har hænderne og viljen skruet korrekt sammen. Foruden selve hovedejendommen får I masser af græsareal, parklignende have og en hyggelig gårdsplads, hvor I nemt føler jer velkommen. Hvis tre renoveringsmodne lader, en garage, et værksted, syv disponible rum, et viktualierum og en stald ikke er nok plads for jer, så er det endda muligt at leje eller købe mere jord, som også vil være placeret rundt om ejendommen.
INDRETNINGEN:
Hvis I går og drømmer om en ejendom, som I kan give lidt kærlighed og virkelig gøre til jeres egen med stil osv… så er denne bolig adgangen til netop det. Herskabeligheden og fantasien kan starte i den rummelige og indbydende hall, og så får I fire rum på række, hvor anvendelsesmulighederne er mange. Derudover byder stueetagen på et køkken med viktualierum, et mindre værelse, et badeværelse, et fyrrum og et disponibelt rum. Pladsen og mulighederne fortsætter oppe på 1. salen, hvor der venter jer fem værelser, endnu et badeværelse og masser af loftrum, hvor man nemt kan se tagkonstruktionen. I kælderen får I hele to rum og endda en masseovn, som sjældent er set før. Her kan I hive idépapiret op ad skuffen og realisere jeres boligdrømme med en god omgang renovering fra kælder til kvist. I får til gengæld en smuk ramme med mange fine detaljer.
OMRÅDET:
Lige godt ti minutter fra Sønderborg, nærmere bestemt i landsbyen Avnbøl, ligger denne ejendom og troner. I kommer til at bo privat og naturrigt med høje træer og marker omkring jer, så her kan I begå jer præcis, som I vil. Selvom nærområdet giver jer anledning til at mærke roen og følge landmandens korn gro dag for dag, så skal I ikke snydes for civilisationen. I fanger Sønderborgmotorvejen på kun to minutter og inde i Sønderborg venter der jer et stort handelsliv, spisesteder, barer og kulturelle oplevelser. Hvis I får brug for en smuttur eller bare ti rammer sodavand, så har I grænsen til Tyskland cirka 20 minutter væk. Her kommer I til at bo helt for jer selv med ro og fuglefløjt, men alligevel med meget kort afstand til såvel Sønderborg, Aabenraa og Padborg.
Kontakt os
-
Min Bolighandel Sønderborg & omegn
- Køberrådgivere & Ejendomsmæglere MDE
- E: 6400@minbolighandel.dk
- T: 6014 0785
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
