Nordre Hanevad 15, Hanevadsholm, 2740 Skovlunde

Renoveret kolonihavehus med en fantastisk have, der forkæler øjet, sindet og maven

Den kendte melodi “Det er sommer, det er sol, og det er søndag” kendetegner følelsen i og omkring dette skønne kolonihavehus, og enhver ferie vil indfinde sig på Nordre Hanevad 15 i den eftertragtede kolonihaveforening, A/H Hanevadsholm. Når I sætter kurs mod jeres kommende fristed, kan I køre op til huset og parkere lige ude foran, og her vil I møde et rødmalet træhus med hvide vinduesrammer og døre, der er løbende renoveret.

Ja, huset blev gennemrenoveret i 2012, hvor vinduer og døre blev skiftet, og som kronen på værket, blev der også lagt tag til at afrunde hele herligheden. Inden døre er både badeværelset og køkkenet blevet opfrisket og forkælet af gode materialer og fine elementer, der skaber en rød tråd rummene imellem. Særligt køkkenet vil danne rammen for mange timers samvær, da madlavning bliver gjort let som en leg med gode, hårde hvidevarer, og det store stuemiljø, der ligger i åben forbindelse hermed, har plads til både langbord og sofaarrangement. Derudover kan I tage til drømmeland fra et af de tre soveværelser, og fra det ene værelse kan I traske videre ud i havestuen, der udgør et hyggeligt opholdsmiljø lidt tættere på haven.

Dét at være anderledes har sine fordele, og det er netop dette ord, der beskriver den fortryllende have bedst. Haven er noget af et kærlighedsprojekt, og der er tænkt over hver anlagt kvadratmeter. Fra den sydvendte have har I udsigt over smukke blomster og eksotiske planter, der inviterer til en tur gennem buske og træer – bogstaveligt talt kan I gå gennem den smukke Efeu-hææk, der er formet som en port, hvorfra I træder ind i en fortælling af natur. Det kan godt være noget af en opgave at lege havedetektiv, men frygt ej: Den lille sult kan stilles i æbler og pærer, der vokser på frugttræerne i haven.

Der er noget særligt ved at kunne finde ro og holde ferie bare 25 minutter fra Danmarks hovedstad, København: I får to kilometer til Skovlunde Station med gode busforbindelser og tog mod Østerport, Ballerup, Klampenborg og Frederikssund. Naturen bliver et kærkomment venskab, hvor I får nem adgang til Harrestrup Å, som I kan følge helt til Svanesøen, mens I på få minutter kan gå til Ejby Mose med hundredvis af plantearter og spændende dyr, der både siger mæh og spytter. Derudover er der bare én kilometer til Skovlunde Bypark og 1,5 kilometer til Skovlunde Centret med læge- og tandlægepraksis, SuperBrugsen, pizzeria og tankstation. Når I er i shoppinghumør, så kan I kigge tre kilometer mod nordøst, hvor BIG Shoppingcenter ligger med spisesteder, butikker og biograf.

Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi huset er renoveret, haven er uden sidestykke og I skal bare tænke på at flytte ind.

I behøver ikke at vide alt om boligkøb. Dét gør vi.
Besøg din lokale afdeling >
Lad Spar Nord Herlev regne på din drømmebolig.
Kontakt os og hør mere >

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'