Ved Bålpladsen 64, Stuvehøjgård, 2750 Ballerup

Velholdt kolonihaveidyl en smuttur fra København

Når man drejer ind til Ved Bålpladsen, mærker man hurtigt roen, naturen og stemningen, der hersker i kolonihaveforeningen. I skal se nærmere på et hus, der emmer af den helt rigtige træbeklædte sjæl og charme, og som kommer med den skønneste have. I løbet af året kan I plukke brombær, kirsebær og æbler, og når solen står højt, holder den jer med selskab dagen lang. Det hele ligger skønt og grønt lige uden for centrum af Ballerup.

Huset ser ud præcis som et kolonihavehus skal: Træfacaden er malet sort, og vinduesrammerne lyser op i hvidt. Æstetikken er på plads og følger med, når I går indenfor, og så mærker I særligt herlighedsværdien ude i haven, der er placeret perfekt i forhold til solens bane, nemlig direkte mod syd. I kan slå jer ned i bagende sol, eller I kan søge ind i skyggen under træerne eller på den overdækkede terrasse, der får udesæsonen til at føles ekstra lang. I løbet af sommeren og efteråret bliver de mange frugttræer og -buske klar til plukning, og selvom haven er så velopvokset og veletableret, er den lettere at passe, end man lige skulle tro.

Der er tilmed tale om et særdeles velholdt hus. Det udvendige træværk fik en tur, hvor det trængte, i 2024, og mens køkkenet kom til i 2008, blev badeværelset renoveret i 2013. Skuret er desuden fra 2016, og varmepumpen er kommet så sent som i 2022.

Når I træder indenfor, mødes I af pæne gulve og lamellofter og -vægge, malet hvide, lysegule og himmelblå. De grønne omgivelser i haven kigger ind ad de brede vinduer, der ligeledes sikrer huset sit gode lysindfald. Fra det ekstra “opholdsrum” ude på terrassen træder I ind i opholdsrum nummer to, nemlig det åbne køkken-stue-miljø. Her vil I samles om sommermåltider, brætspilsaftener og rolige morgener, og når vejret tillader det, kan I lade døren stå på vidt gab og lukke sommerbrisen ind. Huset udmærker sig desuden ved at have to gode værelser, ét har direkte adgang til badeværelset, der desuden er rummeligt og også har dør ud mod terrassen.

I er havnet det helt rigtige sted, hvis I drømmer om at få græs mellem tæerne og højt til himlen om sommeren. I foreningen er der både festudvalg, bilaug (der slynger frisk honning), fælleshus og i det hele taget gode fællesfaciliteter. Cirka 100 meter væk holder bus 144, der blandt andet kører ind til Ballerup, og derudover har I Pederstrup med sit historiske landsbymiljø, gadekær og sine smukke, gamle huse lige i nærheden. Den dejlige natur, f.eks. ved Råmosen, lokker ud i det fri, og der er gode indkøbsmuligheder 2,5 kilometer væk. Hører I hjemme i København til daglig, tager turen til det inderste af byen en halv time i bil.

Så hvorfor skal I så købe kolonihaven ved Ballerup? Fordi I overtager et hus med ægte charme og en beliggenhed, der både er rolig, naturskøn og tæt på hverdag og praktik. Her kan alle fra børnefamilien til parret eller singlen finde sig godt til rette i sommermånederne.

I behøver ikke at vide alt om boligkøb. Dét gør vi.
Besøg din lokale afdeling >
Lad Spar Nord Herlev regne på din drømmebolig.
Kontakt os og hør mere >

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'