Ved Højgård 16, 2880 Bagsværd
Flot og præsentabel villa med hele 322 etagemeter under tag.
Attraktivt beliggende for enden af lukket vej i roligt og grønt villakvarter.
Her får I en lys og indbydende villa med masser af plads til den store familie – både til fællesskab og privatliv. Boligen fremstår velholdt med blandt andet nyt tegltag fra 2021 og byder på mange anvendelsesmuligheder, hvad enten drømmen er hjemmekontor, hobbyrum eller ekstra værelser.
Villaens hjerte er det store og lyse køkken-alrum, hvor familie og venner naturligt samles til hverdag, hygge og festlige sammenkomster. Her er god plads til både langbord og gæster samt direkte udgang til terrasse og haven.
Stueplan rummer desuden en forstue, som kan indrettes efter behov – eksempelvis som legerum, kontor eller opholdsrum – samt en meget stor stue med mulighed for opdeling, hvis der ønskes ekstra værelse.
På førstesalen finder I to meget store, lyse værelser samt et mindre værelse med mange anvendelsesmuligheder.
Her er ingen kø om morgenen – villaen har hele tre badeværelser fordelt på etagerne, gæstetoilet samt sauna.
Den fulde kælder giver masser af ekstra plads med bryggers-grovkøkken og flere disponible rum oplagte til træning, hobby, værksted eller opbevaring.
Haven er et kapitel for sig. Skøn, grøn og ugeneret med store rhododendron, gamle æbletræer og en dejlig græsplæne med plads til både leg, boldspil og afslapning. Her kan udelivet nydes i hængekøjen under træerne eller i en af havens mange hyggelige kroge. Med terrasser på begge sider af villaen, kan udelivet nydes i både sol og skygge fra morgen til aften.
Derudover får I et stort udhus med god plads til cykler, havemaskiner, værktøj og havemøbler samt en carport med lader til el-bilen.
Området er kendt for sit gode naboskab og sine naturskønne omgivelser med skove, søer og grønne arealer lige i nærheden. Her er rig mulighed for et aktivt udeliv med blandt andet mountainbike, orienteringsløb, kano og kajak – eller rolige gåture, måske med hunden med hundeskov kun ca. 500 meter fra boligen.
Samtidig er hverdagen nem med kort afstand til både S-tog, S-busser, populære skoler og institutioner samt gode indfaldsveje for pendleren.
Kontakt os
-
Anne-Mette Skak Hansen
- Salg og vurdering
- E: anne-mette@minbolighandel.dk
- T: 42484948
- M: 4248 4948
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
