Langebeksvej 44, Skjoldborg, 7700 Thisted
RUMMELIG VILLA TIL DEN STORE FAMILIE
Drømmer I om en stor og indflytningsklar villa i rolige og landlige omgivelser, som kan rumme den helt store børnefamilie?
Så får I her en skøn mulighed midt i hyggelige Skjoldborg, kun 10 minutter fra Thisted. Landsbyen rummer et stærkt lokalsamfund, fribørnehave med vuggestue og trygge omgivelser. I bor tæt på naturen med blot 1 km til Sundby Sø og de charmerende vandreruter, og kun 4 km fra dagligvareindkøb i Rema 1000 i Vilsund.
Villaen fremstår pæn, velholdt og indflytningsklar – og tilbyder hele 119 m² bolig i stueplan med masser af anvendelsesmuligheder. Her træder I ind i en stor, lys vinkelstue med plads til både spiseafdeling og hyggekrog, hvor brændeovnen og luft-til-luft varmepumpen skaber en behagelig varme. Fra stuen er der direkte udgang til en syd/vestvendt terrasse, hvor solen kan nydes fra tidlig eftermiddag til aften.
Køkkenet er praktisk indrettet med god opbevaringsplads og gulvvarme, og stueetagen byder derudover på et rummeligt badeværelse med badekar og gulvvarme samt tre gode værelser – to af dem med indbyggede skabe.
Kælderen byder på yderligere 119 m² og giver jer et væld af muligheder. Her finder I bryggers/opbevaringsrum, et lyst badeværelse med gulvvarme, vaskerum, stort værelse/kontor, disponibelt rum samt en stor garage. Fra den store garage er der adgang til endnu en garage på 24 m² – perfekte rammer for handymanden, hobbyprojekter eller ekstra opbevaring.
I får en nem og vedligeholdelsesfri have med græsområde og en stor indkørsel. Her er plads til mange timers leg.
Villaen opvarmes med en luft-til-vand varmepumpe fra 2017 og har et flot energimærke B, hvilket både er økonomisk og energimæssigt attraktivt.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning af denne rummelige og indflytningsklare villa!
Kontakt os
-
Karina Jonassen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: karina@minbolighandel.dk
- T: 40126712
- M: 40126712
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
