Tyttebærvej 3, Bøtø, 4873 Væggerløse
Charmerende sommerhus i original stil med attraktiv beliggenhed i 2. række til badestranden.
Idyllisk Kalmarhus i anden række til badestranden.
Nu kan I udfolde jeres næste feriekapitel på en skøn adresse lige syd for Marielyst, hvor atmosfæren indbyder til afslappende stunder ved den dejlige badestrand og områdets fantastiske natur. I dette rolige kvarter finder I et nydeligt og hyggeligt fritidshus, som gennem årene er udvidet med ekstra albuerum og i dag byder på hele 86 veludnyttede kvm – ovenikøbet med et skønt kig til grønne trætoppe og blå himmel.
Inden for husets fire vægge er det svært ikke at falde for den indbyggede charme, der blandt andet kommer til udtryk gennem brændeovnen og de gennemgående træpaneler fra gulv til loft, ført helt til kip. Den hyggelige stue nyder godt af et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier, og i åben forbindelse hertil er der god plads til at samles om måltiderne med direkte adgang til køkkenet. Huset rummer desuden tre regulære værelser, et gæstetoilet samt et badeværelse med bruseniche. Her får I muligheden for at sætte jeres eget præg på et sommerhus, hvor den originale charme stadig er bevaret.
Fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte og delvist overdækkede terrasse, hvor solen kan nydes fra tidlig forår til sen efterår. Den naturskønne grund giver god plads til både leg, afslapning og udendørsaktiviteter, mens blikket kan vandre over grønne omgivelser og blå himmel. Ejendommen byder desuden på et skur med tilhørende ekstra rum og bad, som giver gode muligheder for både opbevaring og praktiske formål. Udearealerne fuldendes af en fritliggende sauna, samt et udhus med overnatningsmulighed til gæster.
Her får I et skønt udeliv med gåafstand til både badestranden og Bøtøskoven, hvor naturen indbyder til gåture, badeture og afslappende stunder året rundt. Ønsker I derimod at opleve kultur- og handelslivet i området, er der blot 20 minutters kørsel til Nykøbing F. En frisk cykeltur bringer jer desuden nemt til Marielyst Torv.
Skal vi mødes til en fremvisning !
Kontakt os
-
Jan Pedersen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: jan@minbolighandel.dk
- T: 29131652
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
