Hvedevænget 24, Kirke Stillinge, 4200 Slagelse

MODERNE FAMILIEVILLA PÅ LUKKET VÆNGE

For at have tid til det gode familieliv er det en fordel at have rammer omkring, der gør det nemt for hverdagen at glide, og dét venter i allerhøjeste grad, når I sætter fødderne i Kirke Stillinge foran denne energioptimerede villa fra 2008. Et liv på lækre kvadratmeter og ikke mindst i et rigtig dejligt og børnevenligt lokalsamfund er kun en nøgleoverdragelse væk – kunne sådan en sag være noget for jer?

Vi skal som sagt ikke andet end 18 år tilbage for at se denne villa blive bygget, og dengang var det også med den moderne børnefamilie for øje – det ses tydeligt på den både funktionelle og intuitive planløsning. Fire værelser kan I tælle til; de tre ligger for sig med et badeværelse til deling, mens forældrene hurtigt vil se sig hjemme på det fjerde, der ligger med sit eget badeværelse. Det praktiske islæt finder I i børnenes ende af hjemmet i form af et bryggers. Og så kommer villaens højdepunkt: det skønne leverum, der kombinerer køkken, alrum og stue i én lys og højloftet herlighed. Det flotte køkken er lige blevet renoveret, så kokkerierne kommer til at glide som smurt, mens brændeovnen i stuen sørger for hygge i højeste potens.

I både stil og størrelse er der altså tale om et hjem, der egner sig perfekt til familiens behov – ikke mindst den energikrævende familie, for villaen er energioptimeret og udstyret med bl.a. solceller med batteri og ny styring til gulvvarmen. Derudover er der varmepumpe og BWT-anlæg. Foruden boligen får I desuden et udhus, hvor der er indrettet yderligere to gode ekstra rum på 1. sal til teenagehygge eller opbevaring.

Når vejret er mildt, er det oplagt at slå terrassedørene op fra stuen og brede leverummet ud til at omfatte jeres skønne have og store, solrige fliseterrasse. Meget leg og afslapning kan der blive plads til herude – alts ammen indrammet af en hæk, der gør haven til en ugeneret oase.

I kan måske fornemme det – at det her er en villa, hvor man lever godt, og det gøres kun bedre af den helt ideelle beliggenhed på et lukket vænge. Omkring jer breder et fredeligt nabolag sig i en by, hvor lokalsamfundet er godt og hyggeligt med regelmæssige arrangementer i form af bl.a. picnickoncert, fastelavn og halloween. Foreningslivet er aktivt for store og små, mens hverdagens handletur klares i den velassorterede Brugs. Fra villaen er der desuden sti til skolen, som går op til 9. klasse, samt til børnehave, vuggestue og sportshal. Skal weekenden tilbringes på stranden, ligger den bare 2,5 km væk, og så tager turen ind til bylivet i Slagelse kun et kvarter i bil.

FANDT DU IKKE DRØMMEBOLIGEN?
Klik her for at se vores andre ejendomme.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'