Skørpingevej 16, Skørpinge, 4200 Slagelse
LILLE LANDEJENDOM MED STORT POTENTIALE
Sikke en mulighed, der venter jer her. I kan nu overtage en lille landejendom med 2,1 ha jord, der grænser op til ejendommen. Her er en del af selve stuehuset sat pænt i stand, mens længerne trænger til lidt kærlighed – ja, faktisk en gennemgribende renovering. Familien får dermed endelig opfyldt drømmen om at rykke ud til landets ro, men stadig være tæt på byen, og sætte eget præg på et hjem fuld af muligheder. Har I hænderne rigtigt skruet på? Så er det bare at give sig i kast.
Med så stor en grund følger også en masse muligheder for at nyde tilværelsen med det, der hører et liv på landet til. Der er en mindre rundbuehal til eksempelvis løsdrift eller maskiner, og dertil kommer de mange grønne kvadratmeter, som forlænges direkte af grønne, åbne vidder. Længerne har dog det, man kan kalde “fri udsigt til himlen”, for her er det meste af taget pillet af, og bygningerne kalder derfor på en større renovering.
Dér, hvor I skal bo, er de gode idéer mange steder allerede fulgt til dørs, for det står indbydende med lækre moderniseringer i stueplan. En rummelig stue ligger i åben forbindelse til et lyst køkken, der byder på halv køkkenø, og i resten af opholdsrummet tilfører stukdetaljer og akustikpaneler boligen både stemning og en god klang. I kan også indrette jer på et stort soveværelse med en hel skabsvæg, og den nydeligt istandsatte etage fuldendes af et badeværelse, et bryggers og en entré.
Dette tager os til førstesalen, der står helt bar, så her skal I se potentialet for alt det, som det kan blive til. Mulighederne er nemlig mange, hvilket giver stor selvbestemmelse, når drømmehjemmet skal formes – for eksempel kan I skabe nogle gode værelser og eventuelt etablere et stort badeværelse.
Landlig idyl sætter scenen for tilværelsen, ligesom der ikke er langt til skovområder og en masse dejlig natur. I finder samtidig nemt alle hverdagens fornødenheder og byens tilbud, da man blot har ni kilometer til Slagelse fra matriklen. Dermed er I godt forbundet med skoler, børnepasning, indkøbsmuligheder, spisesteder og offentlig transport, og I kan ellers koble jer på større veje, når kursen er sat mod fjernere egne.
Kontakt os
-
Hanne Steenberg
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: hanne@minbolighandel.dk
- T: 22987488
- M: 22987488
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
