Birkealle 2, Assentorp, 4295 Stenlille
LYS VILLA I LANDLIGE OMGIVELSER
Omgivet af dejlig natur og åbne marker støder du nu på en matrikel, hvor et "Til Salg"-skilt netop er plantet i den vestsjællandske muld. Her udbyder vi nemlig en rummelig og lys villa, hvor I får ugenerede rammer om hverdagen samt mange, gode kvadratmeter for pengene. Samtidig får I mulighed for at sætte jeres eget præg, da ejendommen særligt udvendigt trænger til en kærlig hånd. Læs med her.
Ja, velkommen her på hjørnet, hvor matriklen får masser af sollys, og hvor jeres nye naboer hovedsageligt tæller marklandskab, velopvoksede træer og vilde dyr, der kigger forbi. Selve grunden er nem at holde og I kan sågar sidde helt privat i haven på en af terrasserne og nyde jeres nye oase.
Der er både carport og garage i forbindelse, og stiller I bilen i garagen, kan I gå helt tørskoede ind igennem bryggerset. I kan selvfølgelig også bruge entréen, som åbner direkte op til den store, lyse vinkelstue. Her lader store vinduespartier jer kigge ud på de flotte omgivelser, og et pænt trægulv, der også går igen på de tre værelser, breder sig under jeres fødder. Flere vinduer er således skiftet, og der er lavet ny kloak, så huset er i det hele taget indflytningsklart og funktionelt, men I kan også altid vælge at sætte eget præg med diverse forbedringer.
Men tilbage til selve indretningen. Fra stuen er der nemlig adgang til to rummelige værelser, hvortil endnu et værelse ligger i forlængelse af det ene, og stuen har sågar en størrelse, der gør det muligt at etablere et ekstra værelse ved behov. Når I har set jer om i de dejlige leverum, kan I igennem entréen også få adgang til badeværelset, der er rummeligt og præget af hvidt inventar, mens turen afsluttes i køkkenet, der ligger for enden af stuen og har forbindelse til både et viktualierum og en mellemgang ud til bryggerset. Med andre ord er der altså tale om en gennemtænkt og praktisk planløsning, der med sit lyse udtryk vil passe til de fleste indretningsstile.
Som allerede nævnt er det den omkringliggende natur, der er stemningssættende for området, så I får rig mulighed for at komme ud i det fri med diverse friluftsaktiviteter. Dog skal I ej heller gå på kompromis med hverdagen, for her på Vestsjælland er der ikke langt til større byer. Stenlille ligger kun fire kilometer fra adressen med både skole, dagtilbud og indkøb, ligesom her er station med lokalbaneforbindelse til både Holbæk og Slagelse samt hurtige busforbindelser til bl.a. Sorø.
Kontakt os
-
Hanne Steenberg
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: hanne@minbolighandel.dk
- T: 22987488
- M: 22987488
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
