Nørregade 1, 6440 Augustenborg
VELHOLDT EJENDOM I HJERTET AF AUGUSTENBORG!
EJENDOMMEN:
Her udbydes en klassisk villa, hvor det er let at fornemme, at huset gennem mange år har været et trygt og vellidt hjem. Boligen fremstår velholdt med mange af de oprindelige detaljer bevaret, mens der løbende er foretaget forbedringer – herunder tag fra 2018. Den hyggelige pejsestue og den overskuelige have med frodig beplantning skaber tilsammen nogle dejlige rammer om både hverdagen og de rolige stunder. Til ejendommen hører desuden garage med tilhørende værksted.
INDRETNINGEN:
Boligen byder velkommen i entréen, hvorfra fordelingsgangen leder videre til den lyse stue. Stuen fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt og har forbindelse til både køkkenet med spiseplads og den hyggelige pejsestue, som skaber en helt særlig stemning og giver plads til mange gode stunder. Husets værelsesafdeling rummer tre værelser samt badeværelse, mens bryggerset med egen indgang gør hverdagen både nem og praktisk.
OMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i et roligt og veletableret villakvarter i Augustenborg, hvor hverdagen glider let. Her kan børnene trygt cykle til skole, fritidsaktiviteter eller en tur i Brugsen, mens de voksne har kort afstand til byens øvrige faciliteter. Augustenborg byder på et aktivt lokalsamfund med skole, daginstitutioner, indkøb og et godt foreningsliv. Trænger I til frisk luft, ligger både havnen, slotsparken og den smukke kunstpark inden for kort afstand og indbyder til gåture året rundt.
Kontakt os
-
Min Bolighandel Sønderborg & omegn
- Køberrådgivere & Ejendomsmæglere MDE
- E: 6400@minbolighandel.dk
- T: 6014 0785
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
