Præstevænget 24A, Nybøl, 6400 Sønderborg
SKØN ET-PLANS VILLA MED GOD PLANLØSNING!
EJENDOMMEN:
På Præstevænget 24A får I en villa, der har plads til det hele – hverdagen, gæsterne, hobbyerne og måske endda teenageren, der gerne vil have lidt ekstra afstand til resten af familien. Boligen byder på hele 178 veludnyttede kvadratmeter med en planløsning, der fungerer rigtig godt til familielivet. Huset fremstår lyst og indbydende, og samtidig er der stadig mulighed for at sætte sit eget præg de steder, hvor I ønsker det. Det betyder, at I kan flytte direkte ind og løbende skabe netop det hjem, der passer til jer. Udendørs venter flere solrige terrasser, hvor sommerdagene kan nydes i rolige og grønne omgivelser. Her er plads til både grill, loungemøbler og lange sommeraftener. Til huset hører desuden en carport med tilhørende redskabsrum så både bilen, cyklerne og haveredskaberne får deres egen faste plads.
INDRETNINGEN:
Allerede ved ankomsten bliver I budt velkommen i et praktisk bryggers med god plads til hverdagens gøremål. Herfra er der adgang til husets såkaldte forældreafdeling med et rummeligt soveværelse og eget badeværelse – en skøn løsning, når man gerne vil kunne trække sig lidt tilbage. Husets nyere køkken fremstår stilrent med hvide elementer, god arbejdsplads og et lyst, tidløst udtryk. Det bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt, hvad enten der skal laves madpakker eller langtidssimres til weekendens gæster. Fra den rummelige fordelingsgang er der adgang til tre gode værelser, endnu et badeværelse samt et gæstetoilet. Hjemmets absolutte hjerte er den imponerende store stue. Her er masser af plads til både spisebord, sofahjørne og hyggelige stunder med familie og venner. De store vinduespartier og døre inviterer dagslyset indenfor og skaber en lys og behagelig atmosfære året rundt.
OMRÅDET:
I Nybøl får I et stærkt lokalsamfund, hvor naboerne kender hinanden og hvor de traditionsrige fællesarrangementer stadig lever i bedste velgående. I byen finder I både en fin bager med stort udvalg, frisør, dyrelæge, fodspecialist, dagplejere, vuggestue, børnehave samt skole til og med 6. klasse. Herefter kan skolegangen fortsætte på Nydamskolen i Vester Sottrup, som ligger cirka tre kilometer væk og kan nås via en sikker cykelsti. Pendleren får også gode betingelser med hurtig adgang til motorvejen, og Sønderborg centrum ligger blot omkring ti minutters kørsel fra adressen. Her får I med andre ord en fredelig base med kort afstand til alt det, der får hverdagen til at fungere.
Kontakt os
-
Min Bolighandel Sønderborg & omegn
- Køberrådgivere & Ejendomsmæglere MDE
- E: 6400@minbolighandel.dk
- T: 6014 0785
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
