Højensvej 4, Svankjær, 7755 Bedsted Thy
Naturskønt beliggende helårshus/fritidsbolig - gå direkte ud i Nationalpark Thy
Velkommen til Svankær – en hyggelig ejendom beliggende i udkanten af byen med Nationalpark Thy som nærmeste nabo. Her kan I gå direkte fra grusvejen og ind i nationalparkens storslåede natur, hvor heden, skoven og det rige dyreliv danner rammen om hverdagen.
Her bor I omgivet af fuglesang og en natur, der skifter karakter med årstiderne. Rådyr, dådyr og kronhjorte er faste gæster i området, og i sensommeren kan I opleve kronhjortenes imponerende brunst, når de brøler og kæmper i de omkringliggende områder – en naturoplevelse de færreste har lige uden for døren.
Ejendommen rummer masser af ældre charme og sjæl, hvor synlige bjælker, hyggelige kroge og en varm, hjemlig stemning skaber en bolig, man straks føler sig hjemme i. Den store have er smukt anlagt med blomster, lavendel, flere terrasser og hyggelige opholdspladser, hvor solen kan nydes fra morgen til aften.
Boligen er i dag indrettet som to selvstændige boligenheder. Den ene anvendes af sælger som privat sommerhus, mens den anden udlejes via Airbnb og giver mulighed for en attraktiv ekstra indtægt. Begge boliger har egen indgang og private udearealer, hvilket gør indretningen både fleksibel og funktionel. Der er gulvvarme i badeværelserne samt i Airbnb-lejligheden, som sikrer god komfort året rundt.
Ejendommen giver et væld af anvendelsesmuligheder. Her kan flere generationer bo under samme tag, I kan kombinere egen bolig med udlejning, eller skabe et skønt fristed, hvor familie og venner kan samles året rundt. Måske ønsker I blot en bolig, hvor naturen er en del af hverdagen – mulighederne er mange.
Beliggenheden er ideel for jer, der holder af udeliv. Nationalpark Thy ligger lige uden for døren med kilometerlange vandre- og cykelruter, og både Vesterhavet, Klitmøller, Vorupør og Thisted nås på kort tid.
Her får I en ejendom med ældre charme, en skøn have og en beliggenhed, hvor naturen bliver en naturlig del af livet – et sted, der skal opleves.
Vi glæder os til at vise jer dette idylliske sted.
Kontakt os
-
Karina Richard Pedersen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: karina@minbolighandel.dk
- T: 40126712
- M: 40126712
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
