Møgelvej 46, Sundby, 7752 Snedsted
Prisvenlig villa i rolige og landlige omgivelser
Drømmer I om en hyggelig og prisvenlig villa i rolige omgivelser med kort afstand til både natur og hverdagens nødvendigheder? Så får I her en bolig i Sundby Thy med masser af muligheder – perfekt til både helårsbolig eller som fritidshus tæt på Limfjorden og Nationalpark Thy.
Boligen er løbende vedligeholdt og opdateret med blandt andet tag fra ca. 2009, separatkloakering i 2025, hulmursisolering hele vejen rundt samt renovering af den ene gavl. Her får I derfor et godt og solidt udgangspunkt med mulighed for at flytte direkte ind og sætte jeres eget præg undervejs.
Sundby Thy er en hyggelig landsby med et godt lokalsamfund, boldklub og legeplads. Her bor I kun ca. 2,7 km fra indkøb i Rema1000 i Vilsund – en tur som nemt kan kombineres med en dejlig gåtur omkring Sundby Sø. Samtidig er der blot ca. 4 km til Snedsted med skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter samt ca. 11 km til Thisted.
Boligen kan også fungere oplagt som sommerhus med kort afstand til Limfjorden, Nationalpark Thy og blot ca. 17 km til Vesterhavet og Cold Hawaii med gode surfmuligheder og fantastisk natur.
Villaen rummer 100 m² bolig i stueplan og fremstår lys og indbydende med en god planløsning. I bydes velkommen i entré/gang med gulvvarme, som leder videre ind til det lyse køkken-alrum med udgang til den hyggelige terrasse og haven, hvor morgenkaffen kan nydes i fredelige omgivelser. Badeværelset er lyst og rummeligt med badekar og gulvvarme. Den store stue har et dejligt lysindfald fra de store vinduer og god plads til både spisebord og sofaafdeling. Her er samtidig mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse, som forlænger de lune sommeraftener. Derudover får I et soveværelse med indbyggede skabe.
Kælderen byder på yderligere 100 m² med mange anvendelsesmuligheder. Her finder I et stort og lyst hobbyrum/træningsrum/aktivitetsrum, stort vaskerum med god opbevaringsplads, gang med udgang til haven samt endnu et lyst og indbydende badeværelse med både bruseniche, badekar og gulvvarme.
Udvendigt får I en dejlig ugeneret have med kig til markerne, hyggelige terrasseområder, blomstrende bede og flotte træer. Her er plads til både grillaftener, leg i haven og afslapning i solen.
Derudover får I en garage på 46 m² med god plads til både bil, værksted og opbevaring.
Kontakt os
-
Karina Jonassen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- E: karina@minbolighandel.dk
- T: 40126712
- M: 40126712
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
