Norsvej 31, Nors, 7700 Thisted

Herskabeligt køkken, moderne kvalitet og landsbyliv i Nors

Velkommen på Norsvej 31.
Her mødes følelsen af herskabslejlighed, klassisk murstensvilla og landlig charme i ét – beliggende i et hyggeligt og spirende landsbysamfund, hvor fællesskab og natur går hånd i hånd.

Boligen rummer samlet over 200 etagemeter og er gennemgribende renoveret med stor respekt for husets sjæl og med materialer valgt med omhu. Særligt stueplan fremstår helt enestående – her er loftet hævet med synlige bjælker, smukke egetræsgulve og et imponerende snedkerkøkken fra Hanstholm Køkkener, hvor kvalitet og æstetik går op i en højere enhed.
Køkken-alrummet er husets naturlige samlingspunkt med masser af lys fra alle verdenshjørner – et rum skabt til livet. Her er masser af bordplads, to ovne og plads til både madlavning, lektier, kreativitet og lange middage med familie og venner – og med direkte udgang til den hævede terrasse kan samværet nemt flytte udenfor i solen. Stueplan byder derudover på entré, gæstetoilet, en hyggelig stue og en lille alkove.
På 1. sal fortsætter den charmerende stil med loft til kip, synlige originale bjælker og massivt fyrretræsgulv. Her finder I fire gode værelser, repos med Velux-altan med udsigt til solnedgang, samt en hems, der indbyder til leg, hygge eller afslapning. Planløsningen giver fleksibilitet – eksempelvis mulighed for at etablere badeværelse på etagen, hvis behovet opstår. (rørføringen er klar). Huset ligger højt og med det bakkede landskab i Nors får I en fantastisk dejlig udsigt både fra huset, men også på dagens gåture rundt i byen.

Kælderen er i samme gode kvalitet som resten af huset og fremstår både tør og anvendelig med gulvvarme og omfangsdræn. Her finder I et stort badeværelse med badekar og bruseniche, bryggers med udgang til haven samt to store disponible rum, hvor det ene har udgang til østvendt terrasse. Her er god plads til både hverdagens praktiske behov, hobby og hjemmearbejde.

Udvendigt får I en lukket og hyggelig have med træer, buske og flere gode opholdsrum. Her er blandt andet nedgravet trampolin og en terrasse med morgensol. Den store hævede terrasse ved huset har sol fra middag til aften, og derudover er der altan mod øst, hvor dagen kan starte med morgenkaffe i solen. Til ejendommen hører også carport og udhus fra 2022 med god plads til bil, cykler og opbevaring.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, taget er fra 2016, og vinduer er løbende udskiftet – flere så sent som 2025. Her får I et hjem, hvor de store investeringer er taget, og hvor I kan flytte direkte ind og nyde hverdagen.

Beliggenheden er ideel for familien – huset ligger centralt med under 1 km til både indkøb, børnehus og skole. Nors er et attraktivt landsbysamfund i udvikling, kendt for fælles arrangementer og et spirende kulturliv. Her bor I også tæt på Nors Sø og Nationalpark Thy, hvor udeliv og naturoplevelser venter lige udenfor døren. Skov og sportsplads på Vendbjerg ligger desuden lige i "baghaven" og giver rig mulighed for at gå på opdagelse i hverdagen.

Alt i alt en helt særlig bolig, hvor æstetik, funktionalitet og atmosfære går op i en højere enhed – med plads til både familieliv, kreativitet og ro. Et hjem, der skal opleves.

OBS. Sælger afventer godkendelse af byggesag ifb.m. ombygning af 1. sal, det forventes at 1. sal er ca. 57m2 i modsætning til nuværende 45m2. Hvilket forventeligt giver et boligareal på ca. 138m2 + 80 gode m2 i kælderen.

Hvor meget kan du købe bolig for?
Prøv vores boligkøbsberegner

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'