Norsvej 31, Nors, 7700 Thisted

Plads, kvalitet og godt håndværk – midt i Nors

Her får I en bolig, hvor kvaliteten mærkes fra første skridt indenfor. Over 200 etagemeter giver jer masser af plads, og boligen er gennemrenoveret med et tydeligt fokus på godt håndværk. Man fornemmer hurtigt, at tømreren har renoveret huset til sig selv – med blik for detaljerne, de gode materialevalg og gennemtænkte løsninger, der både fungerer i hverdagen og er lavet til at holde. Her er ganske enkelt ikke gået på kompromis med kvaliteten.

Et af husets helt store højdepunkter er det flotte snedkerkøkken fra Hanstholm Køkkener. Køkkenet er skabt med masser af plads og er omdrejningspunktet i det store køkken-alrum. Den store køkkenø indbyder til at samles om madlavningen, anrette den store buffet til festlige middage eller når der skal trænes op til Den Store Bagedyst. Her er højt til loftet, synlige bjælker, smukke egetræsgulve og et fantastisk lysindfald fra flere sider. Det er et rum, der fungerer lige så godt til familiens hverdag som til lange middage med gæster. Her er plads til både madlavning, lektier, kreative projekter og hyggelige stunder omkring spisebordet – et stort og indbydende rum, der hurtigt bliver husets naturlige samlingspunkt. Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til den hævede terrasse, så sommerdagene nemt kan flyttes udenfor.

På 1. sal fortsætter det gode håndværk med loft til kip, synlige originale bjælker og massivt fyrretræsgulv. Her finder I fire gode værelser, repos med Velux-altan og udsigt til solnedgangen samt en hyggelig hems, der indbyder til leg, afslapning eller overnattende gæster. Der er desuden gjort klar til etablering af badeværelse på etagen, hvis behovet opstår – rørføringen er allerede på plads.

Og pladsen stopper ikke her. Boligen er fordelt over tre niveauer, det naturlige samlingspunkt i stueplan, hele 4 værelser på 1. Sal, hvor teenageren kan trække sig lidt, samt en god anvendelig kælder i åben forbindelse med resten af huset, som kan bruges til langt mere end opbevaring. Indret eksempelvis hjemmekontor, krearum, eller måske en mindre klinik. Det ene rum har egen udgang til østvendt terrasse, og med mulighed for indgang direkte fra vejen - helt oplagt som hjemmekontor eller klinik. Herudover finder I et stort badeværelse med både badekar og bruseniche, samt bryggers med udgang til haven.

Kælderen er renoveret med samme fokus på kvalitet som resten af huset og fremstår tør og anvendelig med gulvvarme og omfangsdræn. Det giver jer en bolig med masser af muligheder, mange kvadratmeter og plads til både fællesskab og til, at man kan være lidt hver for sig, når hverdagen kalder på det.

Huset ligger højt i det bakkede landskab, og fra boligen får I en dejlig udsigt over Nors og området omkring.Udvendigt møder I den klassiske røde murstensvilla, som passer naturligt ind i Nors. Husets traditionelle ydre står flot sammen med den gennemrenoverede bolig indenfor, og den lukkede have byder på flere gode opholdsrum. Her er blandt andet nedgravet trampolin, terrasse med morgensol og en stor hævet terrasse ved huset med sol fra middag til aften. Mod øst er der desuden altan, hvor dagen kan begynde med morgenkaffe i solen. Til ejendommen hører også carport og et isoleret udhus fra 2022 med støbte gulve, indvendig beklædning og lys, et dejligt rum til opbevaring og hobby.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, taget er fra 2016, og vinduerne er løbende udskiftet – flere så sent som i 2025. Det betyder, at de store investeringer allerede er taget, og I kan flytte ind i et hjem, hvor der er lagt stor vægt på kvalitet og gode, varige løsninger.

Beliggenheden i Nors er endnu en af husets store kvaliteter. Her får I et velfungerende og hyggeligt landsbysamfund, hvor fællesskab, natur og hverdagsliv går hånd i hånd. Der er under 1 km til indkøb, børnehus og skole, og byen er i udvikling med fælles arrangementer og et aktivt lokalliv. Samtidig er Nors Sø og Nationalpark Thy tæt på, mens skoven og sportspladsen på Vendbjerg er lige i baghaven – så natur og fritidsmuligheder er en naturlig del af hverdagen.

Norsvej 31 er et gennemført hjem med masser af plads, kvalitet og gode løsninger – beliggende i et hyggeligt landsbysamfund tæt på naturen. Et hus, der er gjort ordentligt og klar til mange gode år. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.

Hvor meget kan du købe bolig for?
Prøv vores boligkøbsberegner

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'