Krik Strandvej 62, 7770 Vestervig

SKØNT FRISTED UD TIL VANDET

Drømmer I om jeres eget fristed med skøn udsigt til vandet og en nem, idyllisk naturgrund? Så får I her en bolig, hvor rammerne er sat for ro, afslapning og ægte vestjysk stemning.

Her bestemmer I selv, om hverdagen skal føles som ferie – eller om boligen skal fungere som fritidshus. Ejendommen er særdeles attraktiv til netop dette, og da der ingen bopælspligt er i Thisted Kommune, får I stor fleksibilitet i anvendelsen. Når I ikke selv benytter boligen, er der mulighed for udlejning med en anslået lejeindtægt på ca. 106.000 kr. årligt ved udlejning gennem bureau.

Boligen fremstår med tagpap fra ca. 2002 samt nyere vinduer mv. Med en klat maling kommer I meget langt og vil stå med et smukt hus med en dejlig beliggenhed!

Indenfor bydes I velkommen i entré med adgang til et stort badeværelse samt et mindre, hyggeligt køkken. Hjertet i boligen er den store, rummelige stue med loft til kip, Velux-vinduer og et skønt lysindfald. Herfra er der en fantastisk udsigt til vandet samt kig til førstesalen, hvilket skaber en dejlig rumfornemmelse.
I den ene ende af huset finder I et stort soveværelse med tilhørende gæstetoilet. I den anden ende ligger en spændende afdeling – det tidligere ishus, også kaldet “klaphuset” – hvor I har mulighed for at sætte jeres eget præg. Her er oplagte muligheder for eksempelvis et større køkken, ekstra værelser eller et kreativt multirum.
På førstesalen får I endnu mere udsigt og lys. Her er to gode og rummelige værelser – begge med kig til vandet. De brede vinduespartier indbyder til hyggelige stunder med en kop kaffe eller en god bog, mens udsigten nydes.

Udendørs venter en nem og ugeneret naturgrund med en hyggelig terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fredelige omgivelser. Derudover får I et stort, isoleret udhus med god plads til opbevaring af eksempelvis surfboards, cykler og havemøbler.

Krik er en charmerende lille fiskerby og attraktiv turistdestination ved Limfjorden, blot få kilometer fra Agger og Vesterhavet. Området ligger i udkanten af Nationalpark Thy og er særligt populært blandt naturelskere, surfere og alle, der søger ro og nærhed til naturen.

Derudover er der spændende udvikling i området – på den anden side af vejen er der planer om etablering af Krik Strandpark med blandt andet saunaområde, fjordbad og handicapvenlige faciliteter, hvilket kun vil gøre området endnu mere attraktivt fremadrettet.

Alt i alt en skøn bolig med masser af muligheder – hvad enten I søger et fristed, en investering eller begge dele.

Hvor meget kan du købe bolig for?
Prøv vores boligkøbsberegner

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'