Engblommevej 6, 4600 Køge

Andet
Andet
Stue
Køkken
Badeværelse
Andet
Stue
Stue
Køkken
Entré
Gang
Værelse
Værelse
Værelse
Værelse
Værelse
Andet
Andet
Badeværelse
Gang
Andet
Have
Plantegning
Plantegning

Flyt familielivet til familievenlige rammer i Boholte-kvarteret - 248 etagemeter

På en lukket vej, hvor gran og løv vokser op mod himlen, og hvor børnene trygt kan spille bold på vejen, kan I netop nu slå rødder i en fin, gul villa. Her er god plads til familiens private heller, hobbyerne og udelivet, og så får I tilmed hjemme blandt gode stisystemer i det eftertragtede Boholte-kvarter. Lavendlerne dufter, blomsterne pynter, og i det hele taget er det et fint syn, der møder jer på adressen.

Villaens gule mursten får selskab af sprossevinduer, mens hoveddørens farvede glasparti skaber varme og glæde. Bilen får I hurtigt parkeret i indkørslen eller under carportens dække, og derfra er der ikke mange skridt om i den nydelige have. Velplejet græs og velvoksen beplantning skaber et levende uderum, der takket være orienteringen mod syd er badet i sol dagen lang. Hegnet sikrer privatliv ind mod naboerne, og I mærker hurtigt, hvordan skuldrene, hjerterytmen og tempoet sænker sig, når I slår benene op og nyder freden på terrassen. De pæne udendørsarealer vidner om et velholdt hjem, og det samme gør den gode tilstandsrapport.

Den charmerende 70’er-stil er intakt flere steder på tværs af villaens 248 etagemeter fordelt på stueplan og en fuld kælder. De originale træk ses i alt fra trælofterne og skabslågerne til murstensvæggene og de rødbrune gulvfliser. Her er hyggeligt og hjemligt, og samtidig nyder hjemmet godt af et gavmildt dagslys. Entréen munder direkte ud i en fordelingsgang, der tager jer forbi tre regulære værelser med skabsplads, et toilet og et badeværelse, et køkken og en dejlig stor vinkelstue, der skal indrettes med såvel spisebordet som sofamøblerne.
Kælderen er pæn og meget anvendelig, og med tre store disponible rum, et værksted, et depot og et bryggers får I plads til lidt af hvert.

Lukkede villaveje og gode stemninger dominerer det børnevenlige kvarter, der tager godt hånd om hverdagen med stisystemer og gåafstande til det meste. Stierne slår vejen forbi daginstitutionen, skolen og Køge Gymnasium, og skal I købe ind eller på apoteket, får I hurtigt gået de 800 meter, der er til Netto og 365discount i Boholtecentret. Livet, butikkerne og caféerne omkring Køge Torv kan I komme til på en halv times tid til fods, men I kan også hoppe på bybussen og lade den fragte jer direkte til centrum, torvet og stationen, hvorfra I let sætter kurs mod København.

Hvorfor skal I købe denne fine villa? Fordi I får et velholdt hjem med en god tilstandsrapport og en velvoksen, solrig have på en rolig adresse i det eftertragtede Boholte-kvarter.

Hvor meget kan du købe bolig for?
Prøv vores boligkøbsberegner

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.

Find din lokale erhvervsmægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'