Walgerholm 9, Jonstrup, 3500 Værløse
Lyse Lager og kontorlokaler i Jonstrup / Værløse
Lyse Lager og kontorlokaler i Jonstrup / Værløse
Skal jeres virksomhed forkæles med nye lokaler? Og skal det gerne være et sted, hvor såvel de praktiske goder som omgivelserne er helt i top? Så er disse kontor- og lagerfaciliteter i det rolige, grønne Jonstrup – mellem Værløse og Måløv – et oplagt bud.
I skal se nærmere på en tilbagetrukket, men yderst tilgængelig beliggenhed. Offentlig transport bringer jer nemt og bekvemt frem til jeres nye arbejdsplads, og fra både Måløv Station og Værløse Station tager busturen blot 15-20 minutter, mens turen ligeledes kan klares på ti minutter på cykel. Begge stationer serviceres desuden af S-togsforbindelser, hvilket sikrer god infrastruktur til resten af Storkøbenhavn.
På adressen ankommer I til et mindre industriområde, hvor I kan glæde jer over at have naturen som nærmeste nabo. Hareskoven breder sig lige bag bygningen, ligesom Søndersø og Tibberup Å bidrager til de grønne kig, når hovedet skal have en lille pause mellem møderne. Alt det grønne kommer jer også til gode på selve matriklen, hvor en mindre terrasse tilsmiles af solen fra syd.
De 722 m2 breder sig over velindrettede Erhvervslokaler med både kontorer og lager. Lagerdelen har en god loftshøjde samt høj port, der gør det let at håndtere ind- og udgang af varer, mens selve kontorarealet byder på fire kontorer, et bad, et toilet og to køkkener, hvoraf det ene er integreret i et lyst og lækkert kantineområde. Ydermere får I disp. plads til kontorartikler mv.
-Lagerhallen er i dag opdelt, med åbninger i begge ender, og hvor opdelingen relativt nemt vil kunne nedtages. Hertil bemærkes, at kontorer (ikke dem alle) og den mindre lagerhal i dag er udlejet (med en pt uopsigelig lejekontrakt til den 01.07.2028 – nuværende lejer ønsker gerne at forlænge denne hvis muligt).
Overalt går en rimelig tidløs indretning igen med lyse flader, pæne gulve og ensartede materialer, der tilsammen sikrer et luftigt arbejdsmiljø.
Ja, rammerne er sat for en virksomhed, der ønsker plads til både drift og udvikling – og som oven i købet sætter pris på grønne omgivelser. Lyder det som noget for jer? Så tag kontakt allerede i dag!
Kontakt os
-
Erik Berg
- Ejendomsmægler MDE
- E: erik@minbolighandel.dk
- T: 70204466
- M: 40304075
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.
