Min Bolighandel

Din Personlige Ejendomsmægler | Bliv franhisetager
 
Lars Nielsen 2425 0784
lars@minbolighandel.dk

 

 

'

Mød Michelle, der har banket sin egen franchise op

33 år, ejendomsmægler og indehaver af Min Bolighandel Sønderborg & omegn. Michelle er ikke gået den helt traditionelle vej for at blive franchisetager, men det har ikke holdt hende fra at banke en succesfuld forretning op.

Da Michelle startede Min Bolighandel Sønderborg & omegn, var hun endnu ikke færdiguddannet ejendomsmægler, men hendes erfaringer som sagsbehandler og hendes store gåpåmod fik hende langt: “Jeg havde aldrig været ude som ejendomsmægler, for jeg var faktisk ikke færdiguddannet, da jeg startede det her. Men jeg havde siddet med hele paletten inden for sagsbehandling og markedsføring. Så jeg havde en rygsæk med, som var lidt anderledes end de flestes.”

Og netop gåpåmod var der behov for, da starten gik over al forventning: “Det er ingen hemmelighed, at det var hårdt det første år, men det var et totalt luksusproblem, fordi jeg havde vanvittigt travlt,” fortæller Michelle.

Selvom Michelle stadig har nok at se til, så er der heldigvis blevet tid til at slappe af og overskud til at nyde succesen: “Så kom min første kollega. Det har været cirka halvandet år efter, at jeg startede. Hun har taget mega godt fra ved blot at blive smidt ud i det.”

Hertil tilføjer hun: “Jeg vil sige, nu hvor vi så er 3,5 på kontoret, så kan man begynde at slappe lidt af i det. Når man først har fået det hele banket på benene, så kommer man til et punkt, hvor man kan begynde at nyde succesen.”

Der er ingen tvivl om, at Michelle har haft nogle travle år og arbejdet hårdt for sin succes. På hendes rejse har hun fundet ud af, hvad der er vigtigst for hende i hendes arbejdsliv. “Det er ikke vigtigt, at jeg skal tjene masser af penge, det er egentlig bare at have det godt.”

Michelle uddyber: “Jeg fik et ret godt spørgsmål om, hvad det bedste, jeg havde opnået som selvstændig, var. På det tidspunkt havde jeg én ansat, [...] og det bedste for mig, det er simpelthen at se, hvordan hun er blomstret og vokset med opgaven. Hvor vildt dygtig hun er blevet. [...] Det synes jeg klart er det bedste, man føler lidt på en eller anden måde, at man har givet lidt igen, til nogen der har givet en så meget.”

Det har altså haft stor betydning for Michelle, at hun har haft mulighed for at skabe sin egen forretning og samtidig et godt arbejdsmiljø. Selvom det har været hårdt, så har det været det hele værd, når hun ser medarbejdernes glæde og udvikling.

Det kræver hårdt arbejde at komme i luften som selvstændig, men for Michelle har det haft stor betydning at være en del af Min Bolighandel. Det har givet hende mulighed for at være selvstændig uden at være helt alene om det. “Jeg synes, det med at man får lov til at være selvstændig eksempelvis i forhold til at have sin egen markedsføring, men hvor man samtidig er en del af noget. Det er rigtig rart. At man altid har nogle, man kan henvende sig til og sparre med. [...] Og så synes jeg, at vi har en lille form for familie,” afslutter Michelle.

Vi er super stolte over, at Michelle er en del af Min Bolighandel. Hun så muligheden, selvom hun ikke gik den helt traditionelle vej. Og hun har helt sikkert overgået alle forventninger.

Drømmer du også om at blive selvstændig med egen ejendomsmæglerforretning, så læs mere om mulighederne hos Min Bolighandel

 

Min Bolighandel

Din Personlige Ejendomsmægler | Bliv franhisetager
 
Lars Nielsen 2425 0784
lars@minbolighandel.dk

 

'

Jeg valgte at blive selvstændig hos Min Bolighandel for at slippe for alle de mange regler og begrænsninger der ofte er i de store kæder.

Her efter 6 år er jeg stadig rigtig glad for min beslutning, det er en kæde med ”højt til loftet”, plads til forskellighed og selvstændighed og samtidig en kæde hvor man har mulighed for at sparre med kollegaer. Det er dejligt at det er en ret flad organisation, da man på den måde nemmere bliver hørt og lyttet til af ledelsen.

Hanne, Min Bolighandel Slagelse

Valget var slet ikke svært… med nogle tidligere ansættelser, hvor tillid ikke var hverdag og fleksibilitet var ikkeeksisterende… faldt valget ret hurtigt på Min Bolighandel. Det store skridt i, at være selvstændig er vitterligt et stort skridt. Men når man så finder et koncept, hvor man kan få lov til, at styre hverdagen helt som man selv ønsker, samtidig med at have et set up med et fantastisk servicecenter og skønne kollegaer… så var det hele pludselig ret simpelt. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt og jeg syntes det er lækkert, at kunne være selvstændig i et koncept, hvor elasticiteten er enorm – her kan man være sig selv, hvilket også afspejler sig overfor vores kunder og afslutningsvis i vores succes.

Michelle, Min Bolighandel Sønderborg

Min Bolighandel Konceptet passer perfekt til min profil. Jeg behøver ikke bruge tid eller økonomi på forretnings- eller kontor lokaler, men arbejder hjemmefra.
Det betyder jeg hurtigt kan være hos kunden – uden at skulle tænke over bemanding af et kontor i ”åbningstid”. Friheden der følger med er det vigtigste. Når jeg ikke har aftaler kan jeg klare andre opgaver – eller holde fri til golf og familietid. Afkastet fra det enkelte salg er stort og det er rart at jeg kun har udgifter til konceptet når jeg laver omsætning i stedet for store faste udgifter.
Som ejendomsmægler og indehaver i Min Bolighandel kan jeg tilbyde mine kunder en mere personlig tilgang til deres boligsalg – og være mere tilstedeværende og tilgængelig, da jeg kan tåle ikke at have mange boliger til salg ad gangen. Det mærker kunderne!

Kenneth Frost, Min Bolighandel Holbæk

Jeg valgte Min Bolighandel da jeg så at konceptet bød på noget andet end de større kæder og jeg efter at have været en del af de større kæder ønskede at gøre tingene på en lidt anden måde og gøre det meget personligt og lokalt til gavn for mine kunders oplevelse af en bolighandel, og det har jeg fået ved at være en del af Min Bolighandel. Jeg er som franchise tager særligt glad for at jeg selv har indflydelse på min dagligdag og kan planlægge den som jeg ønsker og ikke er tvunget til at have et kontorlokale fysisk åbent – det giver en kæmpe frihed som jeg værdsætter og som jeg er sikker på kommer mine kunder til gavn da jeg dermed er mere fleksibel på skæve tidspunkter.

Michele, Min Bolighandel Herlev