Tryggevældevej 1, Varpelev, 4652 Hårlev

Et godt mix af funktionalitet og stråtækt bondehusidyl på landet

- Total istandsat indvendigt for blot 6-7 år siden

- Gulvvarme i størstedelen af huset

- 110 m2 + udhuse og carport

- Energimærke C

- Omgivet af frisk luft, fred og frihed

Ejendommen har et flot energimærke, grundet den gennemgribende renovering. Du har et landhus fra 1890, som er totalrenoveret med nye isolerede bagmure, isolerede gulve med gulvvarme, efterisoleret på loft, samt flere nye døre/vinduer med energiruder.

Inden den tidligere ejer startede med at renovere, stod der nærmest blot ydervægge og tag tilbage, resten var fjernet. Så vi taler også om en renovering af strøm og kloak.

Huset som oprindeligt var på 70m2, har nu på fornemmeste vis, forvandlet sig til 110 m2. Der er integreret en skurvogn til huset og dermed skabt 2 skønne værelser og et garderoberum, som således fungerer som en tilbygning. Sælger er ved at undersøge muligheden, for at få det godkendt til beboelse.

Denne hvide perle er beliggende på Tryggevældevej, som snor sig i landskabet, omgivet af Varpelev, Klippinge og Hårlev, midt i det skønne landskab på naturskønne Stevns.

Ved ankomsten til boligen mødes man af stor, Klosterstensbelagt gårdsplads, som også danner terrassemiljø og langs husmuren mod vejen lyser træflis fint op og danner et pænt helhedsindtryk. Huset emmer af hygge og idyl, med kig til markerne.

Du får et åbent køkken/alrum, som uden tvivl er husets hjerterum. Selvom du står ved køkkenbordet og hakker grøntsager, så kan du stadig være en stor del af familiens samvær, uanset om de mindste laver lektier ved spisebordet, eller familien ser Tour de France i sofaen. Rummet er blot opdelt at skorstenen og husets ene brændeovn, som spreder masser af varme og hygge på at kolde vinterdage.

Fra køkkenet har du direkte udgang til terrassen, så der er ikke langt når bøfferne skal fra køleskabet på grillen. Eller når du skal nyde kaffen udenfor på terrassen, til den skønne udsigt og med Dannebrog svajende i østenvinden.

På badeværelset med brus fremstår både klinker og sanitet helt i hvidt. Dette giver frit valg på farvepaletten for hvad angår tilbehør og interiør. I det lille bryggers er til trods for de få m2, skabt fin plads til både vaskemaskine og tørretumbler, ligesom grovvask tillige er en af faciliteterne. Planløsningen byder på i alt 3 værelser. For at sikre den samme varme og hygge i tilbygningen, som i den øvrige del af boligen, står en brændeovn klar, til at opvarme de to af værelserne.

Udover de få naboveje og Varpelev Kirke, er de åbne vidder og grønne marker det eneste, der præger horisonten. Når indkøbene skal klares, kan frit vælges mellem Strøby og Hårlev. Går turen hjem fra Køge er det oplagt at holde ind i Dagli'Brugsen i Strøby, som har åbnet til kl. 20.00 hver dag. I Hårlev findes et bredt udvalg af dagligvareforretninger, blomsterbutik, boghandel og andre specialvareforretninger. Herudover findes folkeskolen Hotherskolen, ligesom der findes dagtilbud i både Hårlev, Klippinge og Strøby. Vil man gøre brug af offentlige transportmidler er det blot at tage cyklen til Varpelev Trinbræt, hvor der findes regelmæssig togdrift både mod Rødvig og Køge.

På den i alt 770 m2 store grund, kan I glæde jer til at gøre haven klar til sol og sommer. I det hele taget er der her tale om et sted, hvor I kan udleve alle drømme om det dejlige familieliv på landet. Her findes fantastiske rammer for etablering af børnenes paradis med spændende legeredskaber og ligeledes perfekte forhold for bålplads og måske sågar shelter? Haven rummer således en stor græsplæne, hvor børnene kan fortabe sig i udelege i timevis uden at kede sig, eller hvor I kan få jeres drøm opfyldt med havebøger i den ene hånd og havesaksen i den anden.

Efter en lang arbejdsdag, er der intet som at vende hjem til komplet fredfyldte omgivelser, hvor der er fred og ro, til at nyde hinanden og jeres familie.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!

Ansvarlig ejendomsmægler: Janne Lynge tlf.: 24650039 mail: janne@minbolighandel.dk

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'