Kenny Drews Vej 95, st. tv, 2450 København SV

Unik og fuldkommen privat stuelejlighed med egen bådplads

Med adresse på Kenny Drews Vej 95 st. tv. på Sluseholmen er der en helt ny verden, der åbner sig for dit blik. Denne beliggenhed viser København fra en anden vinkel og indbyder til at dykke ned i nogle anderledes kvaliteter ved bylivet. Det er først og fremmest takket være den udsøgte placering direkte ud til havneløbet, at disse muligheder bliver en realitet. Her får du eksempelvis opfyldt drømmen om egen bådplads direkte foran ejendommen, og du kan tilmed vælge at få monteret en stige fra altanen, så du hver dag kan starte morgenen ud med en forfriskende dukkert i vandet fra din egen lejlighed.

Hvis ikke det lyder helt fantastisk, ja, så ved vi snart ikke...

Det, der imidlertid gør denne lejlighed helt speciel og får den til at skille sig ud fra andre stuelejligheder, er den exceptionelt gode placering. Her kommer du til at bo ganske ugeneret, da der ikke er noget fortov ude foran lejligheden, men i stedet den førnævnte bådplads, hvor der er plads til en speedbåd eller motoriseret pram. På den anden side, inde mod gården, har du din egen terrasse, så heller ikke fra denne vinkel skal du belemres med nysgerrige blikke. Her er kun fordele, ingen ulemper.

Lejligheden befinder sig i et lækkert arkitekttegnet byggeri fra 2008, og både ejendom og bolig fremtræder stadig i rigtig god stand - flot som ny. Lejligheden er indrettet med et væld af gode detaljer, og bedst af alt er måske den spændende planløsning i flere niveauer, der betyder, at du flere steder får en loftshøjde på over fire meter og dermed et sublimt lysindfald i hele lejligheden. Det opleves bedst i overgangen mellem køkken, stue og soveværelse, da der er seks trin ned fra spisekøkkenet til opholdsstuen. Her går arkitektoniske løsninger, komfort og kvalitet hånd i hånd, hvilket man straks ser når man kaster sit blik på indretningens tidsløse design.

Området er i høj grad præget af de maritime omgivelser. Med kanalerne lige udenfor døren har du fortrinlige muligheder for at ro i kajak gennem byen, ligesom du har havnebadet i gåafstand, når du trænger til at blive kølet ned en varm sommerdag. Samtidig bor du tæt på både indkøb og hyggelige caféer, skole og daginstitution, og bare omkring én kilometer væk har du adgang til Amager Fælleds indbydende stisystemer, når løbeskoene skal luftes.

Et enestående hjem til både singler, par og seniorer, der ønsker at bo lyst og lækkert lige ved Københavns vandkant.

Ansvarlig Mægler: Simon Christensen

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'