Bygaden 19, Venslev, 4050 Skibby
HYGGELIGT OG IDYLLISK BINDINGSVÆRKCHARME I LILLE VENSLEV
Nu kan I flytte til smukke Hornsherred nær mark, sø og skov i den lille landsby, Venslev. Her venter jer historisk, landlig charme med et hus fra 1863 med bindingsværk og en mulighed for, at I kan få jeres boligdrøm ud i livet.
I skal indrette jer på 181 kvadratmeter, og den gode plads fordeler sig på en entré, stuer i forlængelse af et køkken-alrum, et bryggers, et badeværelse og et værelse. Ovenpå venter jer desuden flere værelser og mulighed for at lave endnu mere opholdsrum til familielivet. Der venter jer hyggelige detaljer i både de hvidmalede træbjælker, brændeovnen og i de gamle fliser, der sætter scenen, atmosfæren og stemningen i hjemmet.
I får mulighed for at sætte jeres eget præg, hvad enten det er i det små eller i det store for, at I kan nå jeres drømme for jeres næste boligkapitel. Sjælen er her i den grad, og således mangler blot jeres eget præg på den store, charmerende grund, der indhyller huset.
Allerede, når I triller ind til første fremvisning (eller hvis I ikke kan vente og lige skal ud og køre forbi den indbydende plet), kan sommerfuglene i maven begynde. Det er nemlig en absolut hyggelig, grøn og yndig grund, som I kører ind ad, hvor udtrykket med de sorte og hvide farver i facaden taler ind i det klassiske danske landhus. Rundt om hus og indkørsel finder I udhus og carport, før den grønne grønne grund eksploderer i blade og blomster. Her er enormt potentiale for at skabe miljøer og små oaser på den 1693 kvadratmeter store grund!
Der venter jer landsbystemning i Venslev, hvor et godt fællesskab binder byen sammen, blandt andet i Høkeren, som både agerer købmandshandel, caféområde og midtpunkt for den sociale aktivitet. Vender I mod Skibby, er dette en kort køretur væk gennem et smukt landskab, og her finder I alt fra skole til gode indkøbsmuligheder i bymidten, og med både Jægerspris og Frederikssund et kvarter herfra ligger I godt mellem byer, midt i landsbystemning og lige i den store natur.
Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi I her får muligheden for at skabe et absolut idyllisk og smukt hjem, der har husets DNA og detalje for øje endnu. Alt sammen på en stor, grøn og frodig grund i et velfungerende, inviterende lokalsamfund. Og vi glæder os til at få jer ud på en fremvisning!
Ansvarlig ejendomsmægler: Per Hermansen - 22 15 18 88
Går du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger.
Kontakt os

-
Per Hermansen
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: per@minbolighandel.dk
- T: 2215 1888
- M: 2215 1888
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.