Assensvej 246, 5771 Stenstrup
CHARMERENDE VILLA PÅ KANTEN AF NATUREN
Bag træernes grene ligger det hyggeligste hus med idyllen i højsædet. Ikke bare charmen cementerer husets ynde; omgivelserne gør ligeså, for de vidtstrakte marker og små skovområder er som et klassisk sofastykke, der portrætterer Danmark fra sin bedste side. Hvem vil ikke gerne være familien, der overtager nøglen til så helstøbt et hyggehjem?
Den gule facade har hørt hjemme på adressen Assensvej 246 siden 1912. Siden da har træerne i forgrunden fået lov til at vokse sig store og stærke, så selve huset ligger afskærmet af det grønne. Den hyggelige forhave er ligeledes omkranset af frodig beplantning, der fortsætter langs den østlige del og afslører en håndfuld hyggelige terrassearealer, et skønt orangeri og endda en lille bålplads.
Indenfor er den velholdte boligs kvadratmeter fordelt over to etager plus en kælder, mens der til ejendommen også hører en stor garagebygning med skur. Indretningen er holdt med hjemlighed for øje, hvor tidløsheden spiller en hovedrolle i form og farvevalg, som hele vejen igennem er lyst og naturligt med masser af yndige detaljer. Planløsningen er desuden meget brugbar for familien, da stueplan indeholder et køkkenalrum, to stuer og en udestue, bryggers, badeværelse og et store værelse, mens overetagen råder over endnu to værelser, der snildt vil kunne gøres til tre, samt et toilet. Dertil er der kælderen med de to disponible rum, hvor julepynt og sommersandaler kan gemmes væk, når det ikke lige er i sæson.
Assensvej strækker sig langs hyggelige Stenstrup, en stationsby med et aktivt lokalmiljø, der tager afsæt i idrætsforeningen. Byen rummer både indkøb, skole, pasningstilbud, slagter, bager og meget mere, mens jernbanen gør forbindelsen til Odense og Svendborg umiddelbar.
Velkommen!
Kontakt os

-
Henrik Simonsen
- Ejendomsmægler MDE, daglig leder
- E: Henrik@minbolighandel.dk
- T: 20535581
- M: 20535581
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din erhvervsejendom og du får rådgivning om det bedste salg.
Bestil en gratis salgsvurdering
Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.