Rosenvænget 5, 4200 Slagelse

MULIGHEDSRIG VILLA OPLAGT TIL BØRNEFAMILIEN.

SUPER FLOT TILSTANDSRAPPORT - OG ENERGIMÆRKE C!

Flyt til Kirke Stillinge og få drømmen om et perfekt familieliv opfyldt. Ud over de mange kvadratmeter, som den velholdte bolig kan tilbyde, kan I også glæde jer over det skønne og aktive lokalsamfund, I bliver en del af. Velkommen til!

I finder villaen på en ugeneret og lukket villavej i Kirke Stillinges oprindelige kvarter. Her ligger boligen blandt andre hyggelige villaer, der alle huser børnefamilier, ældre eller unge par. I sin helhed fremstår boligen yderst velholdt til trods for en opførelse i 1970, og dette skyldes den løbende modernisering og renovering. Indendøre venter der jer hele 214 kvadratmeter bolig fordelt på to plan, som åbner op for, at familiens børn kan få deres egen afdeling på 1. salen.

I stueplan kan I først og fremmest glæde jer til at udforske køkken-alrummet og den lyse stue. I køkkenet hvor der er gulvvarme, byder der sig masser af plads, hvor I frit kan udfolde jeres madkundskaber. I forlængelse af køkkenet er der god plads til at placere et spisebord, og prikken over i'et i rummet sættes af det flotte lysindfald, som de mange vinduer skaber. Også i stuen opnås der et betagende lysindfald, og dette skyldes i særdeleshed bagvæggens store vinduespartier og udgang til den tilhørende have. Herfra træder I ud på en fin aftenterrasse, og I kan frit bevæge jer videre rundt i haven for at udforske beplantningen og de hyggelige kroge, de skaber.

Ud over stuen og køkkenet byder stueplan på tre værelser, et praktisk bryggers med gulvvarme og et pænt og funktionelt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Med direkte adgang fra huset mod øst, ligger der en dejlig stor overdækket terrasse. Oppe på villaens 1. sal gemmer der sig yderligere to gode værelser, endnu et lækkert badeværelse og en stor ekstra stue eller et kæmpe soveværelse hvor der f.eks. kunne laves et stort walk-in-closet. Her er udgang til en skøn altan, hvor I kan sidde og nyde den friske luft og ikke mindst de dejlige og attraktive omgivelser, som villaen er placeret i.

Kirke Stillinge er nemlig en by, der de sidste 10 år har været under stor udvikling. Byen er blevet udvidet med et nyt kvarter, der er kommet et hyggeligt kunstgalleri til i den gamle og yderst charmerende mejeribygning, og i de sidste par år har Plejehjemmets Venner arrangeret et loppemarked den første lørdag i hver måned, som altid er hyppigt besøgt. Derudover ligger der i byen en god folkeskole, som har klasser til og med 9. Denne kan familiens børn let komme til via et sikkert stisystem, hvor de kan følges med klassekammerater.

Ved skolen ligger også en klub for unge og Stillinge Hallen, hvor der er mange aktiviteter for store såvel som for små. I gåafstand fra hjemmet ligger også en børnehave med vuggestue, en god Dagligbrugs, et forsamlingshus og flere legepladser. 2 kilometer fra hjemmet finder I en af Danmarks bedste badestrande med ishuse caféer og masser af liv, og så er der kun 10 kilometer ind til Slagelse centrum.

Ansvarlig ejendomsmægler: Hanne Steenberg, tlf. 2298 7488, mail: hanne@minbolighandel.dk

Går du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'