Østre Alle 14, 4200 Slagelse

INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED CENTRAL BELIGGENHED

Nu byder vi indenfor til en fremvisning af denne veldisponerede og rummelige villa med ikke blot 112 kvm. bolig, men også 82 kvm. kælder i boligstandard. Villaen egner sig perfekt til den lille børnefamilie såvel som kæresteparret, der drømmer om at stifte familie i den nærmeste fremtid. Her vil I straks føle jer hjemme - og den centrale placering er bare toppen af kransekagen.

Der er tale om en villa fra 1952, og den er løbende renoveret. Bl.a. er køkkenet fra 2004, badeværelset i stueetagen er fra 2013 og gulvet i både entréen og køkkenet er fra 2018. Som en ekstra detalje er der drænet hele vejen rundt om ejendommen, hvilket hjælper med til at holde kælderen tør.

Huset er omkranset af en dejlig, lukket havegrund, som indbyder til hyggelige stunder for hele familien. Den grønne beplantning kræver ikke meget vedligeholdelse men skaber alligevel en virkelig hyggelig stemning, og den solrige terrasse er naturligvis også guld værd. På den kan I tilbringe de lune sommerdage i ro og mag, og om aftenen kan I invitere venner og familie forbi til hyggelige grillaftener.

I træder indenfor i en rummelig entré, der har så god en størrelse, at den ene ende kan udnyttes som fx kontor eller til store skabe med masser af opbevaringsplads. Mod sydvest ligger to stuer en suite begge med gulvvarme, disse danner rammerne om et godt opholdsmiljø med plads til hele familien, og her er både plads til spiseafdeling og bløde sofamøbler. I sommermånederne er det et plus, at der er direkte udgang til terrassen, og i vintermånederne bidrager brændeovnen og den knitrende ild med ekstra charme. Der er nem adgang til køkkenet, som ligger lige ved siden af, og det giver ideelle rammer om madlavningen med integrerede hårde hvidevarer - og endda også en spiseplads. På denne etage ligger også et rummeligt soveværelse med tilhørende walk-in-closet samt badeværelset med gulvvarme, som er opført i lækker, moderne stil. Slutteligt får I en god og sund kælder med vaskerum, endnu et badeværelse med gulvvarme og to disponible rum ligeledes med gulvvarme, der er i boligstandard, selvom kælderen ikke er godkendt til beboelse. Nogle steder i huset er der stadig plads til at I kan sætte jeres eget præg, bl.a. er bryggerset i kælderen ikke færdigt.

Beliggenheden er meget central. Området præges af lukkede villaveje, hvor ungerne kan gå på eventyr og finde nye legekammerater, og som prikken over i'et er I tæt på alle Slagelses faciliteter. Der er 400 meter til Rema 1000 og Netto, og kun 450 meter væk ligger Nymarkskolen og Nymarkshallen. På trods af den familievenlige beliggenhed, er der ikke andet end 500 meter til den hyggelige midtby. På Slagelse Station er der gode muligheder for offentlig transport, og der er heller ikke langt til motorvejen.

Ansvarlig ejendomsmægler: Hanne Steenberg, tlf. 2298 7488, mail: hanne@minbolighandel.dk

Går du i salgstanker? Kontakt MIN BOLIGHANDEL for en uforpligtende salgsvurdering. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'