Tørholmsvej 36A, 9800 Hjørring

KOMBINERET BOLIG OG ERHVERV I FLOT VILLA PÅ CENTRAL ADRESSE I HJØRRING

På hjørnet af Tørholmsvej og Langagervej går drømmene i opfyldelse - både for familielivet og i erhvervsøjemed! Her ligger nemlig en flot villa med erhvervslokale ud mod vejen og masser af muligheder for at tilpasse netop jeres behov - og hvad end I ser frem til at kunne servicere sultne hjørringensere eller at etablere et kontor på en meget central adresse, så er der potentiale i ejendommen her.

De fleste, der har haft en daglige færden til og fra Hjørring har nok allerede lagt mærke til adressens charmerende ejendom. Der er noget herskabeligt over den, som udstråler et grandiost overskud med halvvalmet tag og firfagede vinduer, som sagtens kunne placeres på en palævilla. Til huset hører en stor baggård med potentiale som en grøn have, og her findes flere udhuse perfekte til opbevaring.

På hjørnet af ejendommen klirrer butiksklokken, når døren går op: omme bag de store ruder ligger et erhvervslokale, der tidligere har fungeret som ramme om et take-awaysted med et stort menukort og som foruden et utroligt præsentabelt forlokale også indeholder et stort køkken, kølerum og flere disponible rum. Klinkegulve og lyse rum skaber en indbydende atmosfære - og mulighederne for anvendelse er mange. I kan fortsætte med at drive restaurant fra matriklen, hvilket er perfekt i forhold til byens uddannelsessteder, der ligger lige på den anden side af vejen, eller I kan etablere kontorlokaler, klinik, salon eller andet.

At have hjem og arbejde så tæt på hinanden er en velsignelse. Det betyder, at der er masser af tid til familielivet uden tabt tid på transport, ligesom det er vidunderligt at kunne skride til handling uanset hvornår på døgnet, man får en god idé.

Selve boligen fordeler sig over stueplan, førstesal og kælder med stue og køkken i åben forbindelse, fire værelser, et badeværelse, et WC og et par disponible rum. Overalt prydes gulve og lofter af solstrejf, og åbenheden er endnu et stort plus. Nærmest hele stueplan er sammenhængende, så I virkelig får noget for pengene, når vi snakker rumfølelse. I kan altså glæde jer til at kunne brede jer i sofagruppen med popcorn i skålen og Frozen 2 på fjernsynet, at have alle vennerne på besøg til et udvidet måltid, eller at engagere de små med hjemmebag i det store køkken.

Samtidig har I masser af gode værelser og et enormt badeværelse fuld af skabsplads, der endda kan prale af et boblende hjørnespa, hvor I kan nyde en ægte stund af velvære.

Med 1 minut til det inderste centrum af hele Hjørring har I virkelig skudt papegøjen med denne adresse. Byen ligger i bogstaveligste forstand åben for jeres fødder, og I har således et bredt udvalg af forretninger, spisesteder og offentlig transport lige ved hånden, mens skole og pasningsmuligheder nås indenfor få minutters gang.

Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi det er en oplagt chance for endelig at kombinere firma, familieliv og fornøjelser på en af Hjørrings bedste adresser.

Hvor meget kan du købe bolig for?

Prøv vores beregner >

Find det boliglån der passer dig bedst

Prøv vores låneberegner >

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'

Masser af boliger til salg i hele Danmark

Med vores mange lokale butikker dækker vi hele Danmark, men vores mæglere har en bred viden om deres område. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig i dit lokalområde.