Bjert Strandvej 31, 6091 Bjert

Enestående naturgrund ned til Bjert Strand med udsigt til Lillebælt

Nogle gange er ord bare ikke nok til at indfange den særlige stemning, som gør sig gældende midt ude i vores smukke land. Naturen fortjener simpelthen at blive oplevet med egne øjne, den friske, salte havluft fortjener selv at blive indåndet, og alle mulighederne fortjener selv at blive udforsket. Alting skal slet og ret opleves, og fantasien skal sættes fri.

Sådan er tilfældet for dette unikke grundstykke lige ned til skønne Bjert Strand. Her er billederne blot en lille smagsprøve, som slet ikke yder de fantastiske omgivelser retfærdighed! Derfor inviterer vi dig gerne forbi til et kig her på Bjert Strandvej 31, så du selv kan sanse alle de fantastiske egenskaber, som er i vente!

Der findes ikke mange grunde tilbage som denne, så at kalde den en "unik grund" er bestemt ingen overdrivelse. Dels placerer den sig tæt på vandkanten og det fine, hvide sand, og dels breder den sig over hele 2.363 kvm, hvoraf 900 kvm er ren strandeng. Det giver et helt enestående terræn i forskellige niveauer, som slutter af i det lavtliggende område nær kysten bevokset med lave planter, der tåler vind, vand og al slags vejr.

Fra flere vinkler på grundstykket kan man beundre udsigten udover Lillebælt, som er helt ubegribelig smuk. Om sommeren er hele kyststrækningen grøn af store trækroner, og små joller og både sejler lystigt forbi, mens besøgende bader i det klare vand. Om vinteren er det frostklare view også virkelig betagende; man bliver aldrig træt af at slå sig ned på en bænk i haven med udkig til vandet - hvad end det er iført sommerkjole og kold rosé i glasset eller termojakke og varm kaffe i kruset.
Ejendommen, består i dag af en hovedbygning og to mindre udhusbygninger længere fremme på grunden. Ejendommen skal købes med henblik på en totalrenovering eller mulig nedrivning, så et nyt, lækkert drømmehus ved stranden kan komme til at se dagens lys og den fantastiske udsigt. Udhusbygningen, der er de gamle bådehuse hvor fiskerne tidligere reparerede deres garn og ruser, giver desuden gode muligheder for at lave et veldisponeret anneks.
Ejendommen har helårsstatus, men adressen få meter fra vandkanten her i det eftertragtede område Binderup Strand gør det også yderst tillokkende at benytte et kommende byggeprojekt som sommerhus. Grundens størrelse og de mange bygninger giver også mulighed fælles sommerhus projekt mellem flere familier.

Denne beliggenhed kan gå hen at blive ren livskvalitet i boligform.

Det ældre hovedhus er bevaringsværdig i klasse 4. Det betyder at Kolding Kommune kan give støtte til renoveringen. Interesserede købere anbefales at tage en forhåndsdialog med Kolding Kommune () omkring udformning og karakter. Hvis man ønsker at rive bygningen ned skal deres søges nedrivningstilladelse hos Bygge og Miljø i Kolding Kommune.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'