Overmarksvej 33, 8700 Horsens

SKØN ET-PLANSVILLA MED SOLRIG HAVE OG NÆSTEN FEJLFRIE RAPPORTER

I befinder jer kun ti minutters kørsel fra det stemningsfulde centrum i Horsens, og her er bylivet skiftet ud med fredelige omgivelser og perfekte betingelser for familielivet. Her ligger en nyere udstykning med nogle yderst attraktive adresser, og en af disse kan nu blive jeres. Ved Overmarksvej 33 bydes I velkommen hjem af en yderst præsentabel etplansvilla, som blev opført i 2011. Fra inderst til yderst er her tale om et hus med fokus på stilsikre løsninger, moderne komfort og høj kvalitet. Og foruden boligens 150 indbydende kvadratmeter får I også nogle solrige bonuskvadratmeter i haven. Den er nem at holde, så der er rigelig tid til at nyde de lune dage med sommermiddage på den sydvendte fliseterrasse.

Villaen præsenterer sig flot med en klassisk lys brun facade, der komplementeres af et sort tag med afvalmede gavle og antracitgrå alu-vinduer. I forlængelse af huset får I en dobbelt carport, så der er fine forhold for familiens køretøjer, og her finder I samtidig et oplagt værksted med gode betingelser for diverse gør-det-selv-projekter.

Herefter står entréen klar til at tage godt imod jer, og der er sørget for et super førstehåndsindtryk. Her er en dejlig rumfornemmelse, og de lysegrå klinker pryder både entréen, det tilstødende bryggers, badeværelset og køkken-alrummet, hvilket skaber en fin sammenhæng mellem rummene. I får glæde af en optimal planløsning med separat børneafdeling, forældreafsnit og opholdsmiljø, hvor børnenes afdeling ligger her i forbindelse med entréen. Her findes to gode værelser og et stilrent badeværelse, som byder på endnu en gennemtænkt indretningsdetalje. Rummet er nemlig indrettet med tidssvarende elementer, som går igen i både bryggerset, køkkenet og forældrenes badeværelse. Og forældrene holder til i husets modsatte ende, hvor de altså får eget badeværelse og et dejligt soveværelse, der ligesom de resterende værelser har indtænkt god garderobeopbevaring.

Planløsningen fuldendes af køkken-alrummet, stuen og endnu et værelse, der kan indrettes som kontor, gæsteværelse eller endnu et børneværelse. Som et ekstra plus er der indlagt gulvvarme overalt i boligen. Det lækre køkken-alrum er indrettet med loft til kip og akustikloft, og her kan I mødes over madlavningen, mens de øvrige familiemedlemmer hygger omkring spisebordet. Den sydvendte vindueskarnap fylder rummet med dagslys, og i stuen giver vinduerne ligeledes udsigt til havens grønne oase.

De hjemlige rammer er altså helt i top, men det samme gælder beliggenheden. Her på villavejen stortrives naboskabet, og børnene kan mødes med vennerne på vejen. Samtidig er der under ti minutters cykeltur til både daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og flere fine indkøbsmuligheder. Som prikken over i'et har I også kort vej til motorvejen, så vejen er banet for familiens pendler.

Kort fortalt, et ægte drømmehjem for både førstegangskøberne og børnefamilien.

Går du i salgstanker? Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering. Se vores "fast lavt salær", her på hjemmesiden. Bolighandel fra A til Z - også fremvisninger - fra kr. 35.000 inkl. moms.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'