Haveelskeren: 4 enkle trin til en hyggelig have

Haven er en lille, privat oase, hvor man kan nyde hyggelige sommeraftener med familie og venner, hvor børnene trygt kan lege og hvor man kan dyrke sine egne grønsager og udleve sine drømme som privat havearkitekt. Haven er helt bestemt et vigtigt element for de fleste boligejere – og også for langt de fleste boligkøbere. Lad derfor haven præsentere sig fra sin allerbedste side.

Min Bolighandel giver dig her 4 enkle trin til en smuk og indbydende have.

Udbedring af fejl og mangler

Er der fejl og mangler ved haven, som skal udbedres? Mangler du for eksempel at få lagt de sidste sten på terrassen eller havegangen, er der ujævnheder eller bare pletter i græsplænen, eller trænger redskabsskuret til en omgang frisk maling? Start med at få udbedret så mange mangler som muligt, så du har et solidt grundlag at arbejde
videre ud fra.
Husk også forhaven. Forhaven og husets facade er dine gæsters – og i salgsprocessen en potentiel købers – første møde med din ejendom. Sørg derfor for at holde forhaven præsentabel og hyggelig og få udbedret eventuelle småfejl på facaden, så førstehåndsindtrykket af din bolig ikke forstyrres unødigt.

Ryd op og lug ud

Når der er styr på de grundlæggende elementer ved haven, kan man bedre begynde at arbejde med detaljerne. Slå
græsset, klip hækken, få luget bedene og fjernet ukrudt mellem fliserne mm. Sørg også for, at der er ryddet op i haveredskaber, børnelegetøj, havemøbler eller lignende.
Det er vigtigt, at en køber ikke bliver forstyrret af en græsplæne, som ikke er slået, en hæk, som trænger til at blive klippet eller haveredskaber og legetøj, der ligger og roder. Derfor kan du med fordel sørge for at have, terrasse mv. fremstår velplejet. Det giver en køber indtryk af, at det ikke er det store arbejde at holde haven samtidig med, at helhedsoplevelsen af boligen optimeres.

Skab stemning med tekstiler og lys

Tekstiler og levende lys skaber varme og hygge – det gælder også i haven. Indret din terrasse så den udstråler liv og personlighed; stil eventuelt et par lanterner på terrassen og brug hynder, puder og tæpper i friske farver og mønstre til at sætte et personligt fingeraftryk. I stedet for levende lys kan du hænge lyskæder op, det giver samme hyggelige effekt og et indtryk af en have, der også kan nydes, når dagen går på hæld.

Giv liv med farver

Et godt råd er altid at have lidt grønt og blomstrende i haven, da farver liver op og giver haven et varmt
og hyggeligt udtryk. Der er ingen grund til at anlægge helt nye blomsterbede - nogle pæne krukker tilplantet efter årstiden med løgvækster, sommerblomster eller små grantræer kan give haven et farverigt islæt året rundt. Vinterfodring af fuglene og et træ eller en busk med lys skaber liv og stemning i haven i vintermånederne.

Lad os mødes og tale om et godt boligsalg

Med os som ejendomsmægler er du i trygge hænder, og vi er i tæt dialog under hele forløbet med løbende feedback på fremvisninger og med ærlighed og troværdighed i højsædet. Vi sætter en ære i at præsentere din ejendom på den bedst tænkelige måde.

Hos os er der altid god tid - både til dig som sælger, men i allerhøjeste grad også til køber. Vi lægger vægt på at møde køberne i øjenhøjde og sætte os grundigt ind i deres situation – det er nøglen til at få købere til at se mulighederne i den bolig, de er ude for at se. Vi er ansat og arbejder 100% for dine interesser som sælger, men det handler i høj grad om at stå til rådighed for køber.

Boligsalg en tillidssag, men det er boligkøb bestemt også - og købers tillid er den bedste vej til et godt salg.

Vores faste lave salær understøtter vores tro på, at vi sagtens kan blive enige om en god aftale. Ønsker du at sælge eller købe bolig - eller gør du dig overvejelser i den retning - så lad os mødes og tage en snak herom.

Med venlig hilsen

Alle ejendomsmæglerne hos Min Bolighandel