Gode råd til sommerhuskøberen

Du har måske længe overvejet at investere i et sommerhus. For findes der noget bedre end varme solskinsdage på stranden og lune sommeraftener med grillmad på terrassen? Her får du tre emner, som du bør overveje, så du kan blive klar til at investere i dit nye sommerhus.

Transport

Tænk over hvor lang tid du vil bruge på transport til og fra sommerhuset. Sommerhuset bliver ofte et fristed, og jo tættere sommerhuset ligger på din bopæl, des oftere vil du kunne aflægge det et spontant besøg en weekend, en solrig forårssøndag eller en lun hverdagsaften. Så afklar med dig selv, hvor stor en afstand der må være mellem din bolig og dit nye sommerhus, så du får størst muligt fornøjelse af det.

Vedligeholdelse

Foretrækker du et sommerhus med et minimum af vedligeholdelse i form af malerarbejde, græsklipning og reparationer, eller ønsker du sommerhuset som et gør-det-selv projekt, hvor du selv sætter det i stand fra bunden af og sætter dit helt eget præg på huset? Under alle omstændigheder er det vigtigt at have for øje, at hvis huset er lavet i slidstærke kvalitetsmaterialer, vil det kræve mindre vedligeholdelse i fremtiden. Så tænk over hvor stort et arbejde du vil lægge i dit nye sommerhus både i forbindelse med anskaffelsen og i årene fremover.

Udlejning

Er du på udkig efter et sommerhus for at investere penge og bruge det til udlejning, er der flere ting, du bør have med i overvejelserne. Har huset nok sovepladser og badeværelser? Er det velegnet til både enkeltpersoner, par og børnefamilier? Hvor langt ligger det fra indkøbsmuligheder, by og strand? Tænk over, om sommerhuset rummer alle de faciliteter, du selv ville sætte pris på som lejer, så du får mest muligt ud af din investering.

Lad os mødes og tale om et godt boligsalg

Med os som ejendomsmægler er du i trygge hænder, og vi er i tæt dialog under hele forløbet med løbende feedback på fremvisninger og med ærlighed og troværdighed i højsædet. Vi sætter en ære i at præsentere din ejendom på den bedst tænkelige måde.

Hos os er der altid god tid - både til dig som sælger, men i allerhøjeste grad også til køber. Vi lægger vægt på at møde køberne i øjenhøjde og sætte os grundigt ind i deres situation – det er nøglen til at få købere til at se mulighederne i den bolig, de er ude for at se. Vi er ansat og arbejder 100% for dine interesser som sælger, men det handler i høj grad om at stå til rådighed for køber.

Boligsalg en tillidssag, men det er boligkøb bestemt også - og købers tillid er den bedste vej til et godt salg.

Vores faste lave salær understøtter vores tro på, at vi sagtens kan blive enige om en god aftale. Ønsker du at sælge eller købe bolig - eller gør du dig overvejelser i den retning - så lad os mødes og tage en snak herom.

Med venlig hilsen

Alle ejendomsmæglerne hos Min Bolighandel