5 hurtige råd til et godt boligsalg

Beslutningen er taget – boligen skal sælges. Når man først har besluttet sig for at sælge sin bolig, drømmer de fleste om et hurtigt boligsalg til en god pris. Her giver Min Bolighandel en håndfuld gode råd til, hvordan du let og omkostningsfrit kan være med til at skabe rammerne for et godt boligsalg ved at gøre din bolig indbydende og præsentabel for interesserede købere.

1. Gode naboer

Gode naboer er guld værd. Hvordan dine naboer virker på potentielle købere, kan have stor betydning for deres interesse i boligen. Fortæl dine naboer, når du har fremvisninger eller holder åbent hus. Bed dem gerne om at være imødekommende og positive over for interesserede købere, så de får det bedst mulige indtryk af området.

2. Ryd op & luft ud

Sørg for at rydde godt op inden fremvisninger og åbne huse. Vi køber bolig med mavefornemmelsen, og dit hjem præsenterer sig bedst, når der er ryddet op og luftet godt ud. På den måde fjernes unødigt støj for øjet, og en køber kan meget bedre forestille sig en fremtid i dit hjem.

3. Enkel indretning

At sælge bolig er noget andet end at bo i den. Nu handler det primært om at få så mange potentielle købere som muligt til at se mulighederne i ejendommen. Selvom man selv er glad for den måde, man har indrettet sin bolig på, kan man med fordel ændre lidt i indretningen; skrue ned for stærke farver, nips og andre personlige genstande, så boligens udtryk appellerer til flere og lettere kan omsættes til købers egen stil.

4. Lys, lys, lys

Lyse omgivelser skaber glæde, energi og giver boligen et rart og venligt udtryk. Sørg derfor for at vinduerne er pudsede, og alle persienner og gardiner er trukket fra, så sollyset kan komme ind og få boligen til at fremstå så lys og rummelig som muligt.

5, Få ordnet småting

Finish er en vigtig i salgsprocessen. Et løst dørhåndtag, skabslåger som hænger, en manglede liste eller et hul efter et søm tager hurtigt fokus og vil blive husket af potentielle købere. Det er småting og det koster ikke meget at få det ordnet, men det kan betyde at en køber lettere forelsker sig i huset og dermed føre til et hurtigere salg.

Lad os mødes og tale om et godt boligsalg

Find din lokal Min Bolighandel afdeling lige her: Vores forretninger

Med os som ejendomsmægler er du i trygge hænder, og vi er i tæt dialog under hele forløbet med løbende feedback på fremvisninger og med ærlighed og troværdighed i højsædet. Vi sætter en ære i at præsentere din ejendom på den bedst tænkelige måde.

Hos os er der altid god tid - både til dig som sælger, men i allerhøjeste grad også til køber. Vi lægger vægt på at møde køberne i øjenhøjde og sætte os grundigt ind i deres situation – det er nøglen til at få købere til at se mulighederne i den bolig, de er ude for at se. Vi er ansat og arbejder 100% for dine interesser som sælger, men det handler i høj grad om at stå til rådighed for køber.

Boligsalg en tillidssag, men det er boligkøb bestemt også - og købers tillid er den bedste vej til et godt salg.

Vores faste salær understøtter vores tro på, at vi sagtens kan blive enige om en god aftale. Ønsker du at sælge eller købe bolig - eller gør du dig overvejelser i den retning - så lad os mødes og tage en snak herom.

Med venlig hilsen

Alle ejendomsmæglerne hos Min Bolighandel