Stevns - Elverkongens rige på Østsjælland

En gammel stevnsbo blev engang spurgt, om han var glad for at bo på Stevns? Jeg er taknemmelig, lød svaret. Og vi hos Min Bolighandel Din Lokale Mægler kan kun give ham ret…

Stevns, halvøen på Østsjælland, ifølge traditionen Elverkongens rige med den storslåede natur og alsidige kultur med Hovedstaden St. Heddinge. St. Heddinge gamle købstad med et utal af specialforretninger.

Stevns har en 42 km lang og enestående kystlinje, som byder på masser af oplevelser til en ivrig amatør geolog, fisker, sejler eller vandhund. Her serveres Stevns Klints natur på 1. række på den godt 20 km lange Trampesti med panoramaudsigt over Østersøen. Højerup Gl. Kirke, hvor koret i 1928 styrtede i vandet, knejser stolt på den yderste klintekant. Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, som er placeret atombombesikkert 18 meter nede i jorden placeret ved Hærvejen, ganske tæt på skønne Rødvig, som specielt i sommerhalvåret byder på liv og glade dage med kæmpe store isvafler på havnen, luner fiskedeller og friskfangede rødspætter direkte fra kutteren. Stevns har et rigt og alsidigt kulturliv med mange aktiviteter f.eks. musik, teater, film, børnekultur og udstillinger. Et særdeles aktivt foreningsliv som danner rammen om mange fritidsaktiviteter, sportshaller og svømmehal (Stevnsbadet), friskoler, folkeskoler og Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole.Stevns har fantastiske skove, herunder Bøgeskoven ved Gjorslev Gods, som specielt er et besøg værd når Hubertusjagten går ind og hundredevis af ryttere stiller op til parade på den gamle brostensbelagte gårdsplads.

Smuk kystvej fra Vejs Ende til Strøby Egede med skønne spisesteder. Solgårdsparken med Tryggevælde Å og Ådal for ikke at nævne Vallø By med det elegante renæssanceslot bygget omkring 1250 Vallø Slot med beboelse for adelige frøkener.

Blot en lille smagsprøve på mange af de aktiviteter, seværdigheder og oplevelser Stevns har at byde på med sine mange små hyggelige landsbyer, hvor ænderne stadig svømmer rundt i gadekæret, hvor den sidste købmandsforretning ikke har lukket og hvor der er bankospil i forsamlingshuset hver tirsdag aften.

Bestil gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Din besked er blevet sendt

Udfyld venligst alle felterne korrekt.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tast dit postnummer ind i boksen nedenfor og få kontakt til den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

 

Der er ingen mægler tilknyttet dette postnr.

Udfyld venligst alle felterne korrekt.