Rødovre en perle af oplevelser og indkøbsmuligheder.

Rødovre er en bydel til København og har 37.169 indbyggere (2013), kun 10 kilometer vest for Rådhuspladsen. Byen grænser op til Glostrup mod vest, Brøndbyøster mod sydvest, Hvidovre mod syd, Valby mod sydøst, Vanløse mod øst, og Herlev mod nord. Med S-toget fra Rødovre station tager det kun 12 minutter at komme til Københavns Centrum.I Rødovre finder du et af Danmarks største indkøbscentre, Rødovre Centrum, som har 110 butikker, deriblandt Magasin Du Nord. Her finder du alt fra tøjbutikker, detailhandel, lægehus, fitnesscenter til biograf. Centret finder du på hjørnet af Rødovre Parkvej og Tårnvej.

Rødovre har 6 skoler med SFO og ungdomshus. Der findes 2 svømmehaller i byen. Rødovre er kendt for ishockey og der findes både skøjtearena og en træningsskøjtebane. Kommunen råder over, både indendørs og udendørs tennisbaner. I den sydlige del af kommunen findes de største boldbaner, i den nordlige del findes der ud over boldbaner også atletikfaciliteter.

I Rødovre finder du både bymæssige områder og store grønne arealer. Blandt andet er der Damhusengen som ligger på grænsen mellem Rødovre og Københavns kommune og strækker sig fra Jyllingevej over Damhussøen til Roskildevej. Her er der mulighed for at motionsløbe. Ruten omkring Damhussøen er 3,4 km og rundt om engen er der 2,6 km. Desuden er der mulighed via et stisystem at gå/løbe helt til Utterslev Mose. Damhusengen byder på naturlegepladser, hvor børnene kan udnytte deres motoriske evner. Desuden er der opstillet grill, så familien kan få hele dagen til at gå på engen.

Rødovre gør noget for kulturen og på Rådhuspladsen ligger kulturhuset Viften, der arrangerer koncerter, konferencer, teater osv. Desuden har huset en biograf og café. Heerup Museum har forskellige aktiviteter henover året og er et besøg værd. Rødovre har også et oplevelsescenter, nemlig Vestvolden, hvor du kan gå på opdagelse i Ejbybunkerens labyrintiske gange eller besøge Artillerimagasinet. Velkommen til Rødovre.

Bestil gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Din besked er blevet sendt

Udfyld venligst alle felterne korrekt.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tast dit postnummer ind i boksen nedenfor og få kontakt til den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

 

Der er ingen mægler tilknyttet dette postnr.

Udfyld venligst alle felterne korrekt.