Super-Køge, en by i rivende udvikling

Den gamle købstad Kjøge med sine gamle, smukke byhuse fra renæssancen, herunder Danmarks ældste bindingsværkshus og den atmosfærefyldte, brostensbelagte bymidte, hvor statuen af Frederik VII knejser på torvet. Landets ældst fungerende rådhus fra 1552. En shoppetur i byens specialforretninger, efterfulgt af et koldt krus øl i en af gårdene, hvor der spilles jazz i sommerhalvåret er værd at anbefale. 1200-talskirken Sankt Nikolaj Kirke og Agnes hus spillede en vigtig rolle i gadebilledet i Korsbæk (Matador).

I Køge er du altid tæt på smukke naturoplevelser. Skov og stand ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Åsen er Køges rekreative højdepunkt. Her græsser de sort- og hvidbrogede køer i skovbrynet og synet af det smukke gods GammelKjøgegaard fra 1600-tallet kan nydes under skovturen, ligesom der kan dvæles ved den berømte danske salmedigter og præst Grundtvigs grav på Claras Kirkegård.

Ølsemagle Revle fantastisk naturområde med en overdådig og meget børnevenlig badestrand. Herudover Køge Nordstrand og Køge Marina, hvor også en fantastisk badestrand har til huse.

Køge er med på beatet, også hvad angår sportsaktiviteter. Hvert år lyder startskuddet til de 2 berømte cykelløb Tøserunden og Sjælland Rundt fra Køge. Køge Boldklub - HB Køge er byens største boldklub med hjemmebane på Køge Stadion. Køge Stadion danner også de fysiske rammer for bla. Køge Tennisklub, atletikklub, bueskydning og cricket. Byen vrimler med tilbud til børn og unge, herunder musikskole, danseskole, gymnastikforeninger og kampsportsklubber. Besøg Kjøge Mini-By, Kjøge by anno 1865 i størrelsesforholdet 1:10, Køge Skitsesamling, Køge Museum, Bryghuset Braunstein, som er Køges lokale mikrobryggeri med specialøl, brygget med respekt for traditionerne.

Køge er i rivende udvikling. Størst er Køge Kyst' udviklingsprojekt for Søndre Havn. Nye byrum og oplevelser er allerede etableret for at integrere den nye bydel. Den nyetablerede Torveby er bilfri og oser af hygge med cafémiljø og åen der løber tværs igennem. Indenfor forventes en overskuelig årrække helt nyt Køge Stadion opført, ligesom det er almindelig kendt, at år 2020 bliver året hvor Køge Super Sygehus: Køge Universitetssygehus står færdig. Ringbanen imellem København og Ringsted er færdig om ca. 4 år.

Køge byder på formidable spisesteder, lige fra gourmetsteder til familierestauranter, men også go' gammeldaws kro mad. Det summer altid af liv på byens mange beværtninger og hele onsdagen samt lørdage formiddag er stemningen helt i top når der afholdes Torvedag. Her er udbuddet enormt for hvad angår blomster, frugt, grønt og lækre delikatesser.

I Køge Nord, Ølby finder du Ølbycentret, hvor ikke mindre end 5 forskellige supermarkedskæder er præsenteret. Her finder du også Køge Svømmeland og lige i nærheden Køge Sygehus, det sygehus som om nogle år gør Køge til noget helt specielt på landkortet.

I oplandet omkring Køge findes mange fantastiske naturområder, herunder Dyndet ved Borup, som er et smukt moseområde. I sommerhalvåret et yndet udflugtsmål for hele familien. Efter en dukket i badesøen kan man aflægge "Mosehuset" et besøg. Her bliver du mødt af en fantastisk duft af te og bolsjer og nisserne sidder her hele året. Har sulten meldt sig byder "Malerklemmen" på bla. landgangsbrød, som vor bedstemor lavede dem og ikke at forglemme fantastiske æbleskiver når julen står for døren.

Bestil gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Din besked er blevet sendt

Udfyld venligst alle felterne korrekt.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tast dit postnummer ind i boksen nedenfor og få kontakt til den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

 

Der er ingen mægler tilknyttet dette postnr.

Udfyld venligst alle felterne korrekt.